En gammel kandidats erindringer

- uddrag af Charles de Neergaards erindringer

Af Charles de Neergaard (1904-1999)

I 1924 begyndte Charles de Neergaard studiet på Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole.

Studiet på Landbohøjskolen for vordende landbrugskandidater (agronomer) var dengang baseret på uddannelse af konsulenter til landboforeninger og husmandsforeninger og lærere til landbrugsskolerne. Som adgangskrav var en grundig indsigt i praktisk landbrug vigtigere end nævneværdig teoretisk uddannelse. I dag er forholdene anderledes, og skolen har status som universitet.

Bjerrum, Pauli og Mentz

Blandt lærerne vil jeg nævne Bjerrum (Kemi) og Paulli (Anatomi) som betydelige videnskabsmænd, hvis forelæsninger var udbytterige. Mentz (Botanik) og Thorkil-Jensen (Landmåling) var også dygtige ligesom Weis (Fysiologi) og Lindhard (Plantedyrkning). De øvrige føler jeg mig ikke særlig i gæld til, selv om nogle af dem utvivlsomt har lært mig et eller andet. Dog må jeg lige nævne professor Johs. Jespersen, som var en lille, livlig og venlig mand, som underviste i "Andre husdyrs avl og pleje", altså ikke kvægets. Han skaffede mig et job på sin afdeling, hvilket var meget værd under den dengang herskende store arbejdsløshed. Det var, da jeg kom hjem fra Frankrig i foråret 1929; mens jeg var der, skaffede han mig en introduktion til en dyrlæge i byen Landerneau i departement Finistère, det vestligste i Bretagne. Når han tog på sygebesøg, fik jeg lov at køre med og oplevede denne egn, rig på skønhed, meget gammel form på landbrugsbedrift (som den kan ses på musæet i Lyngby). På mange pladser og kirkegårde sås de såkaldte "Calvaires", statuer med motiver fra korsfæstelsen.

Om Ellinger

Før vi forlader Landbohøjskolen må vel professor Ellinger nævnes. Han var lærer i fysik, direktør for skolen og konservativ rigsdagsmand. Flemming Junker, som var samtidig med mig på skolen, skrev senere i sin bog: "Men morsomt har det været", at man i rigsdagen troede, at Ellinger var en dygtig fysiker, mens man på Landbohøjskolen mente, at han var en dygtig politiker. Kort tid efter at han var faldet for aldersgrænsen som direktør, døde hans efterfølger, og han måtte som konstitueret i embedet afsløre en buste af sig selv og love at ære sit eget minde og værne om mindet. 

Boas

Også Boas må med her. Han var en betydelig zoolog, hans lærebøger bruges den dag i dag. Han var meget gammel, da jeg kom til. Ved eksamensbedømmelserne tillagde han det betydning om man havde en kultiveret optræden. Dette fik jeg dog ingen glæde af, da jeg blev eksamineret af hans vikar og efterfølger, Mathias Thomsen.