Uartige studerende anno 1869

Uddrag af H.J. Madsen: En gammel fynsk Dyrlæges Erindringer og Oplevelser.

se evt. mere s. 172-195 i: Landbohøjskolens oprettelse.  

Det var om Aftenen vi øvede os i Dissektion, og herved var vi gerne overladt til os selv, hvorfor det ofte gik meget livligt til. Der blev kastet med Kødstykker, og undertiden udviklede det sig til Batailler. En Gang under en saadan traadte pludselig Etatsraaden (H.C.B. Bendz) ind, noget, som aldrig var hændt før. Han bebrejdede os paa den noble og elegante Maade, der var ham egen, at vi kunde nænne at profanere Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ved at tilsvine et Lokale, hvis Mage ikke fandtes i Verden.Det kan nok være, at den Tale gjorde sin Virkning, vi indsaa meget vel, at vi havde baaret os drengeagtigt ad, hvorfor der efter den Tid var Ro i Dissektionssalen. Fysiologien blev den Gang foredraget sammen med Anatomien, og jeg ser endnu Etatsraaden ved sine Forelæsninger paa sin elegante, teatralske Maade træde et Par Skridt frem, forevise Præparater og Tegninger og sige: Der ser de mine Herrer, hvor vist Naturen har indrettet alt. Vi fik Følelsen, som om det var ham, der havde udfundet, hvorledes det hele egentlig foregik, det var, som om han trak Tæppet bort for det hemmelige rum, som vi fik lov til at kikke ind i, for vi var kun værdige til at kikke og beundre. At have eller nogensinde faa selvstændige Begreber eller Mening om Tingene, nej, det var udelukket for os, saa lavtstaaende Kroppe, som vi følte os over for saadan Storhed og Visdom, som her mødte os.