14. marts 2008

Bernhard Bang

Af professor John Elmerdahl Olsen, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU

 

Bernhard Bang

I Grønnegården på Frederiksberg Campus står en buste af lægen og dyrlægen Bernhard Bang (1848-1932). Busten er opstillet i 1923 ved denne verdenskendte forskers 50-års jubilæum som dyrlæge.

Bernhard Bang kom i 1879 fra Kommunehospitalet til Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole som leder af kirurgi og den ambulatoriske klinik. Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole havde to gange afvist at tilbyde Bang en stilling, og det var kun efter svære overvejelser, at Bang accepterede at træde til, da skolen akut manglede en lærer. Med udgangspunkt i lægevidenskaben introducerede han antiseptikken ved operationer (renligheden og det bevidste drab af bakterier) og skabte sig et godt ry som veterinærkirurg, fordi hans patienter overlevede. Langt mere betydende var dog, at han i den ambulatoriske klinik stiftede bekendtskab med bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Dette blev Bernhard Bangs helt centrale forskningsfelt efter, at han tiltrådte som lærer i patologisk anatomi og terapi (1887-1914) og sideløbende hermed posten som veterinærdirektør (veterinærfysikus) (1892-1922).

Bang og kvægtuberkolose

Bernhard Bang var arkitekten bag systematisk bekæmpelse af kvægtuberkulose, og hans princip har fundet anvendelse i hele verden. Tyskeren Robert Kock havde opdaget og beskrevet tuberkelbakterierne og som den første iagttaget, at inficerede dyr reagerede allergisk, når man sprøjtede ekstrakt af tuberkelbakterier (tuberkulin) ind under huden. Bernhard Bang foreslog at anvende dette princip til at finde og efterfølgende slagte tuberkuløse køer. Han påviste også, at pasteuriseret mælk ikke er smittefarlig. Pasteurisering blev indført som en konserveringsmetode der forhindrede forrådnelse (1873), men på basis af Bangs beskrivelse af den smittebeskyttende effekt, blev pasteurisering af mælk og fløde pålagt ved lov (1898). Modsat Rober Kock, indså Bernhard Bang endvidere tidligt, at paratuberkulosen, der stadig er vidt udbredt i dansk kvæg, ikke blot er en særlig variant af kvægtuberkulosen (1906).

Bakterier i aborterede kvægfostre

Verden over forbindes Bernhard Bang især med opdagelsen af årsagen til den smitsomme abort hos kvæg. Bernhard Bang iagttog bakterier i aborterede kvægfostre, dyrkede bakterierne i kunstige medier og viste, at indsprøjtning af den dyrkede bakterie forårsagede abort hos kvæg. Han døbte bakterien Bacillus abortus (1897). Da amerikaneren Evans (1917) beskrev det nære slægtskab mellem Bangs abortbakterie og årsagen til maltafeber hos mennesker, blev Bacillus abortus omdøbt til Brucella abortus for at hædre David Bruce, der beskrev årsagen til maltafeber. Bakterien kendes stadig under dette navn.

Bernhard Bang døde 22. juni 1932 og ligger begravet på Solbjerg Kirkegaard.