C.O. Jensen

Kilde: M. Christiansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave 1979-84

Carl Oluf Jensen (1864-1934) tog dyrlægeeksamen 1882 kun 18 år gammel. Startede almindelig dyrlægepraksis, men en 3 årig sygdomsperiode tvang ham bort fra sin praksis til hovedstaden. På dette tidspunkt havde bakteriologien sit gennembrud og uddannelse heri fik han dels på universitetet hos C.J. Salomonsen, dels på Forsøgslaboratoriet hos B. Bang. Efter at have genvundet sit helbred nogenlunde overtog han atter sin praksis i foråret 1886, men syslede stadig med bakteriologi og patologisk anatomi ved siden af den praktiske gerning. Efter godt et års forløb brød han atter op og forlod dermed dyrlægepraksis for stedse, men det er utvivlsomt, at de to perioder i hvilke han virkede som landdyrlæge fik stor betydning for ham under hans senere virksomhed. 

Fra juli til december 1887 opholdt han sig i Tyskland, hvor han studerede bakteriologi ved Robert Kochs institut i Berlin, dels især patologi og patologisk anatomi ved forskellige veterinærskoler. Efter sin hjemkomst blev han december 1887 ansat som midlertidig assistent hos professor Bang ved dennes laboratorieafdeling på Det Landøkonomiske Forsøgslaboratorium. April næste år blev han assistent ved Den Stationære Klinik på Veterinærskolen, men fortsatte samtidig sit arbejde på Bangs laboratorium. 1889 udnævntes Jensen til lektor i veterinærvidenskab ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og var derefter til sin død, altså i næsten fulde 45 år, knyttet til denne skole som lærer i flere, hver for sig meget vigtige og betydningsfulde fag. 1903 udnævntes han til professor. Ved sin tiltræden 1889 overtog han almindelig patologi og patologisk anatomi efter Bang, der tidligere havde haft denne undervisning sammen med andre fag. Nu blev disse for dyrlægeuddannelsen så vigtige fag gjort selvstændige. Jensen kunne udvide undervisningen betydeligt og i årenes løb skabte han bl.a. et udmærket museum til undervisningsbrug. De nævnte fag docerede han fra 1889 til 1909. 1892-98 ledede han tillige klinikken for mindre dyr. Fra 1898 overtog han undervisningen i teoretisk kødkontrol og 1899 påbegyndte han forelæsninger over mælkekontrol. Undervisningen i de to sidstnævnte fag afgav han i 1923. Derefter og til sin død docerede han serologi og serumterapi.   

De her nævnte fag har næsten alle været ganske unge og nye, da Jensen overtog undervisningen i dem og han har derfor for en meget stor del måttet opbygge undervisningen fra grunden, overvejende på basis af egne erfaringer. Således udgav han 1903 Forelæsninger over Mælk og Mælkekontrol - den første eksisterende lærebog i dette fag, kort efter oversat til tysk og engelsk. Sin alsidighed viste han bl.a. ved sin ledelse af klinikken for mindre dyr; han viste sig her som en meget habil operatør. Nævnes kan også, at han vistnok var den første, der foretog forsøg med røntgenstrålernes anvendelse i veterinærkirurgien (i foråret 1896). Jensen tog initiativet til oprettelsen af et serumlaboratorium, der åbnedes 1909; oprindelig hørte det under Landbohøjskolen, men 1932 blev det henlagt direkte under ministeriet som Statens Veterinære Serumlaboratorium. Jensen var til sin død forstander for institutionen, som under hans ledelse var i en stadig udvikling. 

Allerede 1898 blev han medlem af Det Veterinære Sundhedsråd og 1928 dets formand. Efter Bangs afgang som veterinærfysicus 1922 overtog han denne den højeste administrative stilling indenfor veterinærvæsenet; ved en omlægning af administrationen 1931 blev fysikatet omdannet til et direktorat og Jensen blev konstitueret som veterinærdirektør; fra denne stilling trak han sig tilbage 1933. I disse stillinger udførte han et overordentligt stort og omfattende arbejde. I denne meget krævende tid ydede Jensen en indsats af betydelig værdi for landet og hans store internationale agtelse var ikke mindst i forholdet til udlandet utvivlsomt af meget stor betydning. I endnu højere grad end som lærer og administrator har Jensen dog haft betydning gennem sit videnskabelige arbejde, som udmærker sig ved stor alsidighed. En del af hans mest betydningsfulde arbejder er udført på Det Landøkonomiske Forsøgslaboratoriums Bakteriologiske Afdeling. 

Jensens arbejdsindsats er så meget mere imponerende som hans helbred ofte var mindre godt. Personlig var han beskeden og tilbageholdende, men enhver, som kom i nærmere berøring med ham, måtte beundre hans store menneskelige egenskaber, hans eminente belæsthed og store viden , som han altid med den største beredvillighed og glæde stillede til rådighed for den, der søgte hans hjælp og vejledning. På mangfoldige måder blev der yderligere lagt beslag på hans arbejdskraft i kommissioner, officielle hverv, foreninger mm. Såvel herhjemme som i udlandet vandt han megen anerkendelse.