H.O.G. Ellinger

Kilde: Helge Larsen m.fl. i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave 1979-84

Heinrich Oscar Günther Ellinger (1857-1947) tog magisterkonferens i fysik 1883. Hans væsentligste lærergerning lå ved Veterinær- og Landbohøjskolen, hvor han ansattes som hjælpedocent i fysik 1996, blev docent 1887 og var professor 1895-1926. Hans videnskabelige arbejder omfattede optiske undersøgelser og 1892-93 målinger af, hvorledes de dengang nyopdagede elektriske bølger brydes i vand og alkohol. Hans forelæsninger udmærkede sig ved stor klarhed, der også prægede den serie lærebøger, han udgav 1887-96 omfattende magnetisme og elektricitet, fysik, meteorologi, varme, mekanisk fysik, lyset og lysets interferens, polarisation og brydning. Alle udkom i flere oplag ligesom hans lærebøger for folkeskolen, mellemskolen og realklassen. Hans populærvidenskabelige Naturen og dens kræfter, 1898 indeholdt en rigdom af anvisninger til forsøg, som kunne gøres med de simpleste midler og var af afgørende betydning for mange kommende teknikere og naturvidenskabsmænd ved at give dem interesse for og et første kendskab til fysikken, som blev bestemmende for deres livsstilling.  

Ellinger var politisk interesseret fra ungdommen, tilhørte Højre og var ledende senior i Studenterforeningen i det bevægede kampår 1884-85. Han valgtes til Folketinget 1898 og var formand for Højres folketingsgruppe 1909 og 1915-16 og for Højres forretningsudvalg 1908-15. Hans politiske holdning havde sin rod i Højres kamp mod Venstre i provisorieårene. Hans saglige styrke, skarpe ræsonnement, smittende humør og slagfærdighed i debatter gjorde ham vellidt også blandt modstandere. Han var tillige en god forhandler med den respekt for realiteter, der sætter resultater højere end teorier. Som bymand og repræsentant for en konservativt indstillet mellemstand interesserede Ellinger sig i det politiske arbejde især for embedsmændenes stilling og for tekniske, sociale og kulturelle spørgsmål.

1916-28 var Ellinger direktør for Veterinær- og Landbohøjskolen og satte med målbevidst, undertiden noget kraftfuld energi skel i dens historie. Efter langvarige og ikke altid lette interne forhandlinger fik han i 1918 enstemmig tilslutning i Rigsdagen til betydeligt nybyggeri ved højskolen og i 1919 til en udvidelse af lærerkorpset. Han fik indstiftet en større officiel årsfest 8. marts, årsdagen for loven om højskolens oprettelse 1856 og stræbte i det hele efter at Veterinær- og Landbohøjskolen skulle have rang med højere læreanstalter, men hans forslag 1919 om indførelse af særlige doktorgrader, dr.med.vet. og dr. agro blev først virkeliggjort 1934.

Hans vidtspændende interesser førte ham ind i meget organisationsarbejde - bl.a. som formand for Det kgl. danske Haveselskab 1922-39 og præsident for De samvirkende danske haveselskaber1922-25 og 1931-34.