H.C.B. Bendz

Af Nanna Holm - Kommunikation, 2008

Kilde: Helene Paarup (Sund&Hed, 2002)

H.C.B. Bendz (1806-82) startede på universitetet som 18-årig, og som 24-årig havde han sine kirurgiske og medicinske eksaminer i hus. Under studierne blev han også fænget af de naturvidenskabelige fag. Hans store interesse var at sammenligne anatomien og fysiologi hos mennesker og dyr, og han opbyggede en meget stor viden indenfor komparativ anatomi. Som 25-årig udarbejdede han en anatomisk monografi over den almindelige havesnegl, og dette arbejde fik han Videnskabernes Selskabs sølv- medalje for. Han gav sig herefter i kast med en anatomisk undersøgelse af hjernenerver hos mennesket og hvirveldyr, og opnåede på den baggrund en licentiatgrad som 27-årig. Herefter rejste han udenlands et par år og lærte nyt om den komparative anatomi i blandt andet Paris og Berlin. Vel hjemme igen afsluttede han endnu en undersøgelse om hjernenerver hos mennesker og hvirveldyr og opnåede herfor, som 30-årig, doktorgraden.

En fremragende forelæser

Bendz havde efterhånden en unik viden indenfor sit felt, og han blev anmodet om at undervise i anatomi og fysiologi på Veterinærskolen, hvor han startede som underviser som 31-årig og senere blev ansat først som lektor og senere som professor. Han var eftersigende en fremragende forelæser med en særlig mimik, velformuleret og med et godt tegnetalent, der gjorde, at han ved forelæsningerne kunne illustrere sine ord på tavlen. Han udgav flere lærebøger med egne illustrationer. Og han havde planer om et større værk, hvoraf dog kun første bind udkom, men det var til gengæld så godt, at han på baggrund af det blev kendt i flere lande og blev belønnet med et par udenlandske fortjenstmedaljer.

Ville samordne den naturvidenskabelige undervisning

H.C.B. Bendz, som var docent ved Veterinærskolen på Christianshavn fremsatte i 1846 de første tanker om at flytte skolen fra Christianshavn, og i 1848 luftede han ideen om etablering af en Veterinær- og Landbo-Høiskole. Oprindeligt fremsatte han en idé om et enormt uddannelsescenter, hvor han ville forene så vidt mulig næsten al naturvidenskabelig undervisning med henblik på at opnå store besparelser ved at samordne forelæsninger og laboratorietimer i de fælles naturvidenskabelige fag. Hans idé gik ud på at samordne de fælles fag for universitetets naturvidenskabelige og medicinske uddannelser, for Polyteknisk Læreanstalt, Den militære Højskole, Navigationsskolen og Farmaceutisk Læreanstalt. Konceptet i denne idé var dog alt for omfattende til at vinde indpas. Men det fik ham ikke til at droppe idéen.

Oprettelsen af Den Kongelige Veterinær og -Landbohøjskole

Han modererede sin idé og tilpassede konceptet, så det omfattede uddannelser, der i forvejen stod for at skulle udvides, oprettes eller på anden måde ændres. Således kom han frem til forslaget om at forene Veterinærskolen med en undervisningsanstalt for landbrugere, havebrugere, forstmænd og landmålere. Med udgangspunkt i denne idé nedsatte indenrigsministeriet i 1854 en kommission for at planlægge tilblivelsen af det, der senere blev Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, og Bendz selv var med i denne kommission. I Henrik Bendzs dagbogsnotater fra 1856 til 1858, kan man få et indblik i, hvor meget oprettelsen af Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole har vægtet i hans liv. I hans dagbog følger man opførelsen på sidelinien, og han fortæller blandt andet om valget af bygninger til skolen og om aflønninger i rigsdaler for ydelser i forbindelse med opførelsen.

Da Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole åbnede i 1858, var det en skole med kun syv faste lærere og 192 studerende, som var indskrevet på veterinæruddannelsen, landbrugsuddannelsen og landmåleruddannelsen. Der gik dog kun fem år før også havebrug og skovbrug kom til at høre under skolen. Professor Bendz selv underviste fra indvielsen af skolen i anatomi, fysiologi og zoologi. Han var ansat ved skolen helt frem til 1881, og havde på det tidspunkt været ansat ved veterinærskolen i 43 år.