N.J. Fjord – Københavns Universitet

22. januar 2014

N.J. Fjord

Kilde: Claus Bjørn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave 1979-84

Niels Johannes Fjord blev født 27. april 1825 på Holmsland ved Ringkøbing Fjord. Han startede sin karriere allerede ved konfirmationsalderen, hvor han tog til Stadilø nord for Holmsland og blev lærer. Siden tog han til Hobro, hvor han først blev huslærer på en større gård, dernæst lærer ved en privat skole i Varde og i 1848 ansat ved den almindelige borgerskole i Århus. Så meldte han sig frivilligt til hæren, deltog i slaget ved Bov og forfremmedes til kommandersergent, inden han ved våbenstilstanden 1848 vendte tilbage til skolearbejdet. Fjord gjorde sig snart bemærket, dels som en fremragende, frisk og kyndig underviser, dels som talsmand for en forbedret undervisning.

En afholdt underviser på Landbohøjskolen I 1855 blev han knyttet til den højere borgerskole og blev samtidig regnelærer ved en større pigeskole i Århus. På foranledning af P. P. Freuchen (senere professor) fik han kontakt med professorerne J. N. Madvig og C. Holten, der i 1855 var i byen som censorer ved latinskolen. Dette medførte, at Fjord kunne rejse til København og læse ved Polyteknisk Læreanstalt for midler, der efter D. G. Monrads forslag var stillet til rådighed for videreuddannelse af begavede skolelærere. Han tog adgangseksamen i 1856 og studerede derefter matematik og fysik ved læreanstalten. Fjord påkaldte sig hurtigt sine læreres interesse og fik stillingen som docent i fysik og meteorologi ved den nyoprettede Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, selvom han ved ansættelsen 1858 endnu ikke havde fuldført sin eksamen som polyteknisk kandidat. Fra 1860 76 var han også docent i matematik. Han blev fast knyttet til Landbohøjskolen i 1876, men fritoges i 1887 for undervisningen på grund af sit forsøgsarbejde. Som lærer udmærkede han sig ved grundig indsigt, og han illustrerede ofte sin undervisning med kendte eksempler fra dagliglivet. Fjord var ikke specielt god til foredrag, men hans livfulde og kyndige fremstilling gjorde ham afholdt af de studerende.

Stærk tilknytning til folkeskolen Trods sin overgang til det højere uddannelsessystem slap Fjord ikke forbindelsen til folkeskolen. I 1858 blev han, antagelig på grund af sit nære forhold til D. G. Monrad, inspektør for Det Monradske Kursus (senere Statens Lærerhøjskole) - et kursus til læreres videre uddannelse. Ligeledes forestod han den uddeling af undervisningsmidler, der fra 1873 havde tilknytning til denne kursusvirksomhed. Fra 1857 78 var han dels eksaminator, dels censor i de matematiske fag ved kommissionen til afholdelse af lærereksamen for privatister. Fjord var også modstander af, at kommissionens virksomhed i 1867 blev udvidet til statsseminarierne, hvor han havde ønsket, at disses lærere fortsat skulle eksaminere. Gennem de forannævnte hverv fik han forbindelse med mange af landets skolelærere, hvis videreuddannelse han fik betydning for. Han fungerede også som rådgiver for ministeriet, kommuner m.v. Fjord var medlem af skolekommissionen på Frederiksberg fra 1869 86 og bidrog til at bringe kommunens skoler på højde med Københavns offentlige skolevæsen, bl.a. ved frivillig heldagsundervisning.

Den Fjordske dampgryde Det er imidlertid som den egentlige grundlægger og mangeårige leder af landbrugets forsøgsvirksomhed, Fjord har ydet sin største indsats. Hans alment praktiske sans og let vakte interesse for dagliglivets foreteelser og problemer førte ham tidligt ind på praktiske eksperimenter og forsøg i tilknytning til undervisningen på Landbohøjskolen. Hertil kom, at han ved sin ansættelse kom i forbindelse med landhusholdningsselskabet, hvis meteorologiske observationer han forestod indtil oprettelsen af Meteorologisk Institut 1873. Hans første større forsøgsarbejde var undersøgelsen af varmens forplantning i kød under kogning, med henblik på bekæmpelsen af trikinfaren. Resultaterne af undersøgelsen blev offentliggjort i Tidsskrift for Landøkonomi 1867 68 og rummede de karakteristiske træk ved hans forsøgsindsats: det rent praktisk nytterettede tilsnit, forsøgsarbejdets brug af dagligdags iagttagelser, den grundige og logiske gennemførelse med udmøntningen af resultatet i en konkret, letforståelig vejledning eller, som i en praktisk konstruktion, her den Fjordske dampgryde(1872). Gennem landhusholdningsselskabet blev Fjord inddraget i videre forsøgsvirksomhed, der ofte fandt sted på større landbrug, hvilket atter bidrog til at knytte forsøgsbetingelser og -resultater nærmere til det praktisk anvendelige. Fra 1874 75 arbejdede han, på foranledning af E. Tesdorpf, på Ourupgård med spørgsmålet om opbevaring af is til mejeribrug. Resultaterne herfra offentliggjorde han i skrift for Landøkonomi 1875 76, herunder loven for svindet i ishuse.

Opførelsen af Landøkonomisk Forsøgslaboratorium Sidst i 1870erne kom Fjord ind på princippet om sammenlignende, praktiske forsøg; medarbejderstaben udvidedes og finanslovsbevillingen øgedes i 1878 79 til kr. 16.000. Han udarbejdede i 1881 en stor betænkning som lagdes til grund for en ansøgning om en statsanstalt for videnskabelige undersøgelser og forsøg til landbrugets fremme, og på finansloven 1882 83 bevilgedes midler til et landøkonomisk forsøgslaboratorium, der kunne tages i brug april 1883, og hvor Fjord fik sin virksomhed frem til sin død. Hans praktiske sans viste sig også under opførelsen af laboratoriet, idet færdiggørelsen af selve bygningen blev benyttet til forsøg med udtørring ved forskellige opvarmningsmetoder.

Sund mælk, der kan transporteres Allerede inden oprettelsen af forsøgslaboratoriet havde Fjord koncentreret sin forsøgsvirksomhed om mejeribrugets problemer. I 1879 offentliggjorde han forsøgsresultater med den nykonstruerede centrifuge, og 1881 82 offentliggjordes i Tidsskrift for Landøkonomi afgørende undersøgelser af de forskellige skumningsmetoder, der viste centrifugens overlegenhed. En forretningsfidus Cooleys undervandssystem afsløredes i tidsskriftet 1883. I 1883 87 fremlagde Fjord en række afgørende forsøgsresultater, der støttede bestræbelserne for at opnå større udbytte ved fælles behandling af flere producenters mælk. Fjord viste, at mælken ikke forringedes ved transport, at den centrifugeskummede mælk beholdt sin næringsværdi for kreaturer her blev han 1883 stærkt angrebet fra lægeside, men kunne sammen med professor P. L. Panum afvise kritikken og han uddybede de sammenlignende forsøg med hhv. centrifugeis- og bøttesystemet. Det særlige problem ved fællesbehandling af mælken, at betale efter mælkens værdi, løstes af Fjord, og han konstruerede her kontrolcentrifugen, der snart blev taget i brug i størsteparten af landets mejerier, ligesom pasteuriseringsapparat, der var konstrueret af ham, vandt vid udbredelse.

Løsning af problemer ved smøreksport 1886 begyndte han forsøg over afkøling af smør, der skulle transporteres et afgørende problem i forbindelse med den stigende smøreksport. I 1888 blev Fjords arbejdende mejeri en stor succes ved en vigtig udstilling i København. Fjord tog i samarbejde med smørgrossisterne og mejerierne initiativ til at afholde sammenhængende rækker af smørudstillinger, der tilskrives en afgørende betydning for forbedringen af smørkvaliteten fra andelsmejerierne. Fjord udtalte sig aldrig direkte til gunst for andelsmejerisystemet, men hans forsøgsarbejde blev af uvurderlig hjælp for dem, der rundt om i landet virkede for oprettelsen af andelsmejerier, fx Niels Pedersen, Ladelund. Talrige henvendelser om råd og vejledning fra mejeribestyrelser og nybagte bestyrere i forsøgslaboratoriets arkiv vidner om den vægt, man lagde på Fjords indsats og kyndighed.

Kontakt til landbruget Forsøgslaboratoriets virksomhed handlede ikke kun om mejeribrug, men også om andre aktuelle problemer i landbruget. Ikke blot herhjemme, men også i udlandet fulgte man de Fjordske forsøg med stor opmærksomhed, og umiddelbart efter offentliggørelsen af en beretning kunne man finde resultaterne gengivet både i fagpressen og i inden- og udenlandske dagblade. Fjord fik skabt et forsøgsnet af landbrug, mejerier og slagterier, opbygget og uddannet en stab af medarbejdere, og han fik i 1880erne gennem sine forsøg og fremlæggelsen af disses resultater slået fast i landbrugernes bevidsthed, at indsigt i erhvervet gennem videnskabelig forsøgsvirksomhed skulle indgå i den enkelte landbrugers arbejde. Fjord evnede at fremlægge sine resultater på en letforståelig måde og gennem den netop i l880erne etablerede konsulentvirksomhed og via landbrugsskolerne blev hans indsats kendt og anerkendt overalt i landbruget. Hans usnobbede fremtræden og ligefremme form bidrog sammen med en almen erkendelse af hans forsøgsarbejdes store betydning for landets hovederhverv til, at Docent Fjord fik en stærk og urokket position i alle kredse af landbruget. Det var karakteristisk for den stilling han indtog, at oprettelsen af forsøgslaboratoriet og de senere udvidelser skete midt i l880ernes politiske opgør, men med fuld tilslutning fra alle sider. I 1861 var Fjord blevet optaget som bestandigt, kontingentfrit medlem af Landhusholdningsselskabet, og i de første år foregik hans forsøgsarbejde i nær tilknytning til dette selskab. Litterært er hans indsats alene knyttet til offentliggørelsen af hans forsøgsresultater, først i Tidsskrift for Landøkonomi, senere som selvstændige beretninger fra laboratoriet, af hvilke der i Fjords tid fremkom 30, udarbejdet enten af Fjord selv eller forfattet af medarbejderne under Fjords opsyn eller medvirken.

Fjord som menneske Det var næppe uden betydning for den indsats, Fjord nåede at yde, at han som menneske synes at have været en sjældent harmonisk skikkelse, trygt hvilende i sit arbejde og i privatlivet. Han besad en udpræget evne til at vinde folk fra alle samfundslag for sig og sine ideer, hans forhold til medarbejderne berømmedes af disse som præget af lune, medmenneskelig interesse, naturlig faglig autoritet, men også af en vilje til at skole de yngre assistenter og efterhånden overdrage dem selvstændige opgaver. Gennem hele hans virksomhed fornemmes egenskaber som sund, realistisk dømmekraft, evne til at konkretisere målene og at finde veje til deres opfyldelse. Fjord var personligt en mand med beskedne fordringer han tog således ikke patent på sine konstruktioner og med et afslappet forhold til ydre anerkendelse. Evnen til at omgås mennesker af vidt forskellige samfundslag udnyttede han fortrinligt i opbygningen af den efterhånden store medarbejderstab, nettet af forsøgsstationer spredt over landet og i samarbejdet med mejeribrugets og handelens folk i de permanente smørudstillinger. Fjord stod midt i arbejdet, da han i 1891 pludselig døde efter en operation. De tilkendegivelser, der fremkom ved hans død og bisættelse, markerede tydeligt, at hans position i dansk landbrug havde været enestående, og at det var erkendt, at han i de afgørende år, hvor erhvervet blev omlagt, havde været den af alle accepterede vejleder og videnskabelige autoritet.