T.R. Segelcke

Kilde: Claus Bjørn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave 1979-84

Thomas Riise Segelcke blev født i 1831 på Kærsgård ved Hjørring. Hans far købte gården i 1821 og gjorde sig snart bemærket som en af landsdelens dygtigste landmænd. Segelcke fik dermed en nær fortrolighed med landbrugsarbejdet under sin opvækst. I 1842 kom han imidlertid i Århus realskole, og i 1848 tog han præliminæreksamen i København idet han fulgte faderens ønske om en praktisk, mod landvæsenet orienteret uddannelse. Han gik på Polyteknisk læreanstalt og i 1853 blev han amanuensis her under professor G. Forchhammer. Året efter bestod han så eksamen i anvendt naturvidenskab.

Landhusholdningsselskabet Segelcke havde tidligt vakt opmærksomhed ved sin begavelse og arbejdsomhed, og han videreuddannede sig i disse år inden for kemi, hvor han efter at have opgivet tanken om praktisk virksomhed som landmand specielt studerede agrikulturkemi. B. S. Jørgensen tilskyndede ham til videre studier på dette område og hjalp ham sammen med Forchhammer til en længere udenlandsrejse i 185759, hvor han i Tyskland, Frankrig og særlig i England stiftede bekendtskab med både landbrugsforhold og det begyndende landbrugsvidenskabelige forsknings- og forsøgsarbejde. Efter hjemkomsten stod han først uden egentlig beskæftigelse, men B. S. Jørgensen rejste i landhusholdningsselskabet forslag om ansættelse af Segelcke med særligt henblik på at han som videnskabsmand skulle fremme dansk mejeribrug. Segelcke fik først understøttelse af landhusholdningsselskabet til at lære mejeribrug i praksis, og året efter ansattes han i selskabet. Hans ansættelse blev banebrydende i dansk landøkonomi. Selv om han først senere blev betegnet som konsulent så blev denne institution skabt ved hans oprindelige ansættelse, og der blev hermed institutionelt skabt en forbindelse mellem den gryende hjemlige landbrugsvidenskab (landbohøjskolen var oprettet 1858) og det praktisk arbejdende landbrug.

Segelckes historiske indsats I de kommende år ydede Segelcke sin historiske indsats i dansk mejeribrug. Han gik ud i mejerierne og påviste nødvendigheden af indførelsen af mål, vægt og temperatur. Han påviste, at omhyggelig regnskabsføring var en betingelse for at øge udbyttet af mejeridriften, og han afdækkede de fysiske processer der foregik under mælkens omdannelse til smør og ost. Segelcke grundlagde herhjemme den rationelle mejeriteknik, og hans nære forbindelse med arbejdet i mejerierne landet over, især på de store gårde, medførte at hans indsats snart satte sig afgørende spor. I 186264 offentliggjorde han i Tidsskrift for Landøkonomi en række Meddelelser vedrørende Mejerivæsenet hvor han redegjorde for sine erfaringer og resultater. I 1865 udgav han en meget benyttet Vejledning i Smørtilberedning for mindre Jordbrugere, der var særlig afpasset forholdene på de almindelige gårde, og han opstillede her herregårdsmejerierne som forbillede for bondelandbruget. Ved slutningen af l860erne var hans autoritet rodfæstet, og han kom ind i et omfattende vejledningsarbejde for både mænd og kvinder. Hans indsats var stærkt medvirkende til at mændene trængte ind på dette hidtil af kvinderne dominerede område, og i alt skal han i årenes løb have vejledt nær ved 1000 elever i praktisk mejeri. I 1869 ansattes den første af Segelcke uddannede mejeriassistent på Lolland, og frem til begyndelsen af 1880erne virkede omkring 20 assistenter i kortere eller længere tid i landboforeningerne som vejledere for særlig de mindre landbrugere. Hertil kom frem til slutningen af 1870erne talrige foredrag og en del artikler i landbrugspressen fra hans hånd.

Over til lærergerningen I slutningen af l870erne begyndte imidlertid Segelckes aktuelle betydning for mejeribrugets udvikling at aftage mærkbart. I 1874 var han ansat som docent ved Landbohøjskolen, og i 1880 blev han fast lærer i mejeribrug og landbrugsbogholderi. Samme år fratrådte han sin stilling i landhusholdningsselskabet og blev knyttet til indenrigsministeriet. Segelcke stod mærkelig tavs over for den udvikling, der tog fart i mejeribruget fra 1870erne. Han fortsatte sin personlige vejledning, varetog med stor omhu sin lærergerning og løste med stor pligtopfyldelse de opgaver han blev stillet fra ministeriet. I den afgørende omlægning der satte ind med andelsmejerierne fra 1882 fik han imidlertid ingen afgørende betydning. Som skribent ophørte hans virke næsten totalt, og hans tidligere omfattende udadvendte virksomhed som udstillingsdommer og foredragsholder svandt stærkt ind. Segelcke fik en vis betydning i forbindelse med udformningen af de første margarinelove (1885 og 1888), og han arbejdede, gennem sin tilknytning til ministeriet, for bedring af transportforholdene for danske landbrugsprodukter m.m.

Det danske mejeribrugs bedstefar I 1900 udnævntes han til præsident i landhusholdningsselskabet, noget som ligesom prægningen af en guldmedalje ved 70-års dagen 1901 var udtryk for den respekt og veneration man følte over for ham. Segelcke er blevet betegnet som det danske mejeribrugs fader, men i betragtning af den efterfølgende udvikling vil betegnelsen bedstefar være mere dækkende. Hans afgørende indsats lå i årene 186075, hvor han afgørende bidrog til at omdanne mejeridrift fra et traditionsbestemt gøremål til en rationel gren af det moderne landbrug. Segelcke har grundlagt en vedvarende tradition i dansk landbrugsvidenskab ved den nære forbindelse med det praktisk arbejdende landbrug.

Segelcke ældedes tidligt, og han hæmmedes af en ufrihed i sin fremtræden, fx i større forsamlinger. Hans langsommelige arbejdsform og lidet kreative intellekt gjorde det vanskeligt for ham at sortere og skære igennem. Segelcke havde sin styrke i den individuelle vejledning og i sin samvittighedsfulde indstilling til lærer- og konsulentopgaverne. Grundlæggelsen af det moderne danske mejeribrug i årene efter 1860 vil for altid være nært forbundet med hans indsats. Thomas Riise Segelcke døde i 1902.