6. februar 2009

Forhallen til festauditoriet

Af tidl. seniorgartner Kim Greiner


Egentlig er det synd at kalde noget så smukt for noget så kedeligt som Forhallen, men når rummet nu er en forhal til noget, der er endnu smukkere, er navnet måske alligevel på sin plads. Allerede når man står foran Bindesbølls gamle hovedbygning og åbner den 4 meter høje hoveddør, bliver man ydmyg, og det første indtryk er da også en fornem oplevelse. Øjnene falder straks på Salys model af hestestatuen på Amalienborg Slotsplads, men lad bare øjnene vandre videre rundt til Bindesbølls to smukt svungne trapper med smedejernsgelænder, der går op til førstesalen.

Dekorationsmaleren G.H. Hilker har stået for udsmykningen af rummet, og han har valgt sort, marmoreret kvaderværk op til de store jernvinduer, og øverst er rummet malet i den pompejirøde farve, som også går igen i Festauditoriet. Kvaderværket er dog lavet af dansk marmor, og hvis jeg spørger gæsterne på en rundvisning, om de ved, hvor dansk marmor kommer fra, er svaret som regel Bornholm og Grønland. Næ, mine damer og herrer dansk marmor kan være af træ eller i dette tilfælde en pudset væg og først, når nogle meget dygtige dekorationsmalere har haft gang i penslerne så har vi dansk marmor. Gulvet i Forhallen er dog udført i ægte, smukke marmorkvadrater.

Loftdekorationen er udført af Constantin Hansen, der er opkaldt efter Constanze Mozart, der var gift med Wolfgang Amadeus Mozart, og hun var ad uransagelige veje blevet fadder til Constantin. I en meget ung alder blev Constantin optaget på Kunstakademiets Arkitektskole, men han afbrød studiet og blev i stedet maler på Modelskolen, hvor han blev undervist af bl.a. C.W. Eckersberg. I 1835 fik Constantin et 2-årigt rejsestipendium, hvor han først rejste rundt i Europa, men endte i Rom, hvor han mødte Bertel Thorvaldsen.

Han fik endnu et legat af Kunstakademiet og rejste igen til Italien, hvor han fik følgeskab af Christian Købke og så sandelig også af dekorationsmaleren Georg Hilker, og så er enderne ved at nå sammen. Efter den italienske periode rejste Constantin hjem, og sammen med Hilker arbejdede han i 9 år med udsmykningen af Københavns Universitets vestibule på Frue Plads. Constantin Hansen var i mellemtiden udnævnt til professor, og af alle guldmalerne var han den, der interesserede sig mest for mytologi, så det er faktisk ikke så underligt, at der i Forhallens loftdekoration, sammen med kornneg og blomsterbuketter, er et billede fra den nordiske mytologi i form af Frey med Gyldenbørste.

Frey var en oldnordisk vegetations og frugtbarhedsgud, og han var ansvarlig for kornets vækst, skift mellem sol og regn og dyrenes velfærd. Ofte er han afbildet med en stor fallos, men det har Constantin alligevel nok syntes var lidt for meget af det gode her, selvom Frey også var gud for den lidenskabelige og hede kærlighed. Med så meget at være ansvarlig for var Frey faktisk hovedgud i vikingernes Skandinavien på linie med Thor og Odin. Og Constantins valg af Frey til at overvåge os fra det høje på en nystartet veterinær- og landbohøjskole var da genialt.

Et svin er i sig selv et symbol på frugtbarhed med sine store kuld, men Gyldenbørste, der ses sammen med Frey, er dog noget ganske særligt. I den nordiske mytologi er det de to brødre, dværgene Brokk og Eitre, der sammen smeder en galt til frugtbarhedsguden Frey. De to brødre lagde en svinehud på gløderne i deres smedje, og ud af anstrengelserne kom der en levende galt med børster af det pure guld. Galten fik navnet Gyldenbørste, og den kunne løbe som nogen hest og bære Frey, hvorhen han ville, og det både over hav og i luften, og når turen gik til underverdenens mørke, skinnede børsterne på Gyldenbørste, så alt blev oplyst som på den lysende dag. Jeg er sikker på, at Frey blev glad for Gyldenbørste, og alle guder i vore dage og måske også dekaner på fakulteter burde faktisk have sådan en flyvende galt for at komme hurtigt af sted og rundt på deres områder.
Noget der bestemt også er værd at bemærke i Forhallen er Christian Carl Peters smukke frise Dyr og mennesker, der hænger over hovedindgangen til Festauditoriet.

Peters blev født i 1822 og kom som kun 14-årig på Akademiets Elementarskole, og via gips- og sølvafdelingen kom han til H.W. Bissens Atelier for at lære marmorhugning. Også Peters fik et rejsestipendium, og hans interesse var også rettet mod Italien, som næsten alle andre store danske kunstnere på den tid.

C.C. Peters har i sit liv udført en mængde arbejder rundt om i landet og det lige fra Hercules som barn der dræber to slanger over Kransesælgerske til et utal af engle, hyrder og fløjtespillere i forskellige udformninger og videre til en bronzekandelaber til Biskop Monrad, en bryllupsgave til Kronprinseparret og guldmønter under CHR. IX. Og ikke at forglemme blandt meget andet en marmorbuste af veterinæren H.C. Bendz, som står her på Fakultetet.

Dyr og mennesker er en 8 meter lang frise med bonden, der pløjer og sår, pigen, der malker, drengen, der rider og børn, der driver med en so, foruden dyr i form af kalve og får. Alt meget smukt udført, og det viser, at der godt kan være en dyb harmoni mellem dyr og mennesker. Her ses det også tydeligt, at C.C. Peters var inspireret af Italien, for jeg tvivler på, at den danske bondestand i 1858 helt havde aflagt træskoene og nu kun gik rundt i tunikaer og bare tæer.

 Også forhallen tog skade af gaseksplosionen i maj 2000. Væggene og loftet slog lidt revner, og puds faldt ned om ørene på Frey og Gyldenbørste, og nogle af loftbuketterne fik lidt skrammer, men Dyr og mennesker overlevede heldigvis helt intakt.
Forhallen er selvfølgelig også restaureret efter eksplosionen og er igen blevet en fin og værdig indgang til Festauditoriet.