Fra tankespind til en landbohøjskole

Af tidl. seniorgartner Kim Greiner 

I begyndelsen af 1800 tallet var der længe blevet syslet med planer om at oprette en læreanstalt, hvor en højere undervisning af dyrlæger, landmænd og landinspektører kunne samles i en institution, og den 8. marts 1856 trådte en lov om Oprettelse af en Veterinær- og Landbohøjskole i kraft.

I mange år havde der været tanker om at oprette et forst- og landbrugsakademi i Sorø, og der var stærke kræfter i gang med at placere den nye institution under Sorø Akademi. Selveste Ludvig Holberg var stærkt interesseret i sagen og ville gerne have den vigtige uddannelse lidt væk fra den højlærde, virkelighedsfjerne universitetsundervisning, da han frygtede, at al den lærdom ville stige bondemanden til hovedet, så han fremover ville iklæde sig skødefrakke og hvid paryk, når han skulle ud at pløje. Alle var dog helt klar over landbrugets vigtige betydning, og som Holberg også skrev et andet sted: Et Lands Velfærd bestaar fornemmeligen udi Jordens Drift.
Kloge hoveder som N.F.S. Grundtvig var også inde i billedet med deres synspunkter, og han foreslog en læreanstalt, hvor der foruden det praktiske land- og skovbrug også skulle undervises i dansk sprog og litteratur, foruden tysk, fransk, engelsk, historie, fysik, matematik, kemi, religion og sågar moral. Han mente dog, at fag som latin og græsk godt kunne nøjes med at være valgfri. 

Igen var der livlig debat. Skulle skolen alligevel ikke hellere bygges ude på landet? Burde en landbohøjskole overhovedet have en afsluttende eksamen? Kunne sådan en skole ikke bare oprettes på privat initiativ? Der var også livlig debat, om det virkelig kunne passe, at nogle af Højskolens lærere skulle betegnes og aflønnes som professorer?
Endelig kom forslagene til behandling i et udvalg, og det endelige forslag passerede Landstinget uden debat og videre igennem Rigsdagen, og så endelig den 8. marts 1856 kunne kongen sætte sin underskrift på loven om oprettelsen, og den gennem mange år omdiskuterede læreanstalt var formelt oprettet.

Placeringen var endelig bestemt til omegnen af København, og en Commission blev nedsat for at finde en passende grund. Schønbergs Mark var i spil, og man kunne få 6 tønder land for 32.000 Rdl. Det var dog ikke jord nok, og naboen havde lugtet guld, så for en tilstødende mark forlangtes der den ublu pris af 14.000 Rdl. pr. tønde land, hvilket Commisionen ikke kunne gå ind på. Der var andre ejendomme i spil, indtil ejendommen Rolighed på 37 tønder land blev erhvervet for 65.000 Rdl. dog med den betænkelighed, at ejendommen lå grumme langt fra København, og kunne man få københavnerne helt derud på landet med deres syge dyr?

Hvor på grunden læreanstaltens hovedbygning skulle placeres, var der også kraftig diskussion om i den nedsatte commission. Efter afstemning blev der valgt en placering ud for Amaliegade, men så blev to af medlemmerne fornærmede og indgav til Indenrigsministeriet et minoritetsvotum, som dog blev forkastet.

Som Directeur for Veterinær-og Landbohøiskolen blev allernådigst beskikket prof. dr. med C.E. Fenger, og den anerkendte arkitekt professor M.G. Bindesbøll   gik med ihærdighed i gang med en grundtegning af Landbohøjskolen. Bindesbøll, hvis hovedværk er Thorvaldsens Museum, var en dekorativ begavelse med forkærlighed for den antikke kunst, og Landbohøjskolens Hovedbygning skal således illudere en italiensk vingård med de store vinomslyngede søjler i Indergården. Allerede 1½ måned efter lovens godkendelse fremlagde Bindesbøll sit forslag for Commissionen alt sirligt tegnet og med akkuratesse, og forslaget blev godkendt. Som menneske var Bindesbøll en kraftig, livfuld natur, der var elsket af sine venner og frygtet af sine modstandere, og han var overmåde energisk og flittig i sit arbejde.
Desværre så døde Bindesbøll allerede samme år, og det blev arkitekt Ludvig Fenger, der havde været konduktør under Bindesbøll, som nu fik overdraget det arkitektoniske arbejde med Landbohøjskolen. Heldigvis så fulgte Ludvig Fenger nøje Bindesbølls oplæg, så hovedbygningen senere kunne fremstå som et ægte værk af Bindesbøll.