6. februar 2009

Gnudtzmanns smukke, men udskældte hovedbygning

Af tidl. seniorgartner Kim Greiner

Hvis man ikke lige ved det, kan man ikke lige se det. Og dog er der mange forskelligheder på Bindesbølls gamle hovedbygning og Gnudtzmanns bombastiske tilføjelse til den gamle bygning. Bindesbølls hovedbygning, der i 1858 virkede enormt stor i det dengang næsten åbne landskab, blev alligevel hurtigt for lille til Landbohøjskolens mange aktiviteter, så på grund af pladsmangel blev det en opgave for arkitekt Johannes Emil Gnudtzmann i 1892 -95 at fordoble hovedbygningens areal.

Gnudtmanns barndom fortaber sig i det uvisse, men det forlyder dog, at han blev født i 1837, og at han senere blev sekondløjtnant i Artilleriets Krigsreserve i 1862-1864. Han kom åbenbart ud af krigen med skindet på næsen, og i 1865 tog han polyteknisk eksamen som arkitekt og som den eneste, der nogensinde gik op til denne eksamen.
Hvis man kikker på hans livs arkitektoniske bedrifter, kan det anes, at Landbohøjskolens hovedbygning bestemt er en af hans store opgaver. For selv om han har flere kirker på samvittigheden som Sankt Pouls Kirke i Nyboder, har han også gjort sig gældende i det verdslige med en beboelsesejendom i Colbjørnsensgade, værkstedsbygninger på Helsingør Skibsværft, Hotel Korsør med teatersal, en kommuneskole, en sparekasse og et dommerkontor foruden Tinghuset i Helsingør med arresthus. Og bestemt ikke at forglemme udgangen fra Botanisk Have mod Østre Farimagsgade.

Sådan som Fakultetets officielle hovedindgang tegner sig i dag, ser man kun Gnudtzmanns mere end 100 meter lange bygning ud mod Bülowsvej, og først inde bagved ligger Bindesbølls gamle hovedbygning noget mere ydmygt. Efter samtidens mening fór Gnudtzmann lige lovligt hårdt frem mod Bindesbølls pragtbygning, og mange har begrædt og beklaget tilbygningen.
Bindesbølls smukke teglsten blev udskiftet og både på den gamle og nye del erstattet med de lidt mere kedelige, grå skiferplader for at gøre hele sammenbygningen mere homogen. På Nordre og Søndre Sidebygning ligger der stadig teglsten, hvis der er nogen, der vil nyde skønheden i originale bygningsværker af Bindesbøll.
Gnudtmanns opgave var jo nok også ret bundet med en sammenbygning af to hovedbygninger, og igennem tiderne er der jo også en skiftende opfattelse af skønhedsbegreberne både hos de tidligere skønne, hulde kvinder og i bygningskunsten.
Personlig synes jeg dog også, at Gnudtmanns Hovedbygning er flot, og med det lettere pompøse indgangsparti kan vi godt være bygningen bekendt, og overfladisk set minder stilen da også meget om Bindesbølls.

Indgangspartiet hedder Kongeporten, da det er her, at konger og dronninger i tidernes løb har kørt igennem, når de for at fejre Landbohøjskolens fødselsdag skulle ind i Festauditoriet. Kongeporten kan lige netop passeres med et hesteforspand og en karet, og det så vi sidst i 2003, da dronningen kørte igennem for at genindvie Festauditoriet.
Kongeporten er nederst malet i en grå forloren granitfarve, og selv de to granitsøjler gemmer på et eller andet udefinerligt under granitmalingen, men nydeligt ser det da ud. Loftet er dog smukt bemalet med bladløv i det inderste rum og i det yderste også med bladløv, men også med to loftmalerier, det ene af plovmanden, der går bag ved sine heste og det andet af en flok sortbrogede køer på en mark. I forbindelse med bladløvet er der også malet sommerfugle, og måske er det ligefrem dem, der har inspireret malerne til et par sommerfugle ved genopmalingen af Festauditoriet efter eksplosionen.

Kongeporten er i dag blevet lys og venlig, for i dagtimerne står de ellers bombastiske yderdøre åbne, og de næste porte er af glas, så Fakultetet har fået et lyst og venligt indgangsparti. I det inderste portrum er der igen glasdøre ind til de bonede gulve i stueetagen og til en smuk trappe med smedejernsgelænder, der fører op til 1. salen med rækker af kontorer.
Til højre i det inderste portrum sidder en mindetavle over studerende og kandidater, som omkom under 2. verdenskrig. Selvom det er et lidt mere dystert emne, synes jeg alligevel, at de, som faldt i kampen for et frit Danmark, også skal nævnes her. Vi har meget at takke dem for, da de gav det dyrebareste de havde,  livet:

Emil Balslev, der var medlem af Aars Nedkastningsgruppe, Albert Carlo Iversen, der var medlem af Hvidstensgruppen, og Erik Briand Clausen, der var medlem af modtagegruppen i Slagelse, blev alle henrettet af Gestapo i Ryvangen.
Per Sonne, der var medlem af Holger Danske, blev henrettet af Gestapo ved Osted under en fangetransport fra Vestre Fængsel, hvor alle lastbilens fanger blev skudt ned under et såkaldt flugtforsøg.
Axel Richard Møller, der var formand for Frihedsrådets lokalkomite, og Ole Vagn Larsen faldt i baghold ved et falsk praksisbesøg og blev dræbt.
Desuden blev Herman Peter Andersen dødeligt såret under et luftangreb på Skjern Slagteri, og Carl Christian Jensen blev dræbt sammen med sin 15-årige datter under et luftangreb på Tønder by.

Det allerbedste ved Gnudtzmanns byggeri er den derved opståede Indergård, og det er her man kan se forskellen på de to arkitekter, for midt på de to sidebygninger kan tydeligt ses Bindesbølls smalle håndstrøgne Flensborgsten og Gnudtzmanns større maskinfremstillede gule sten.

Vinduesrammerne er også meget forskellige, for læg mærke til Bindesbølls elegante, lette og lyse jernrammer mod Gnudtzmanns tungere og mørkere rammer i træ. Gnudtmann har dog delvis videreført de buede vinduespartier, og derfor er forskellen i byggeriet ikke markant forskellig og tak for det.

Indergården har i en del år været en perfekt ramme om kulturelle arrangementer og altid i august måned, hvor der efter mørkets frembrud har været sat spot på de gamle vinduesnicher, og det har give en perfekt ramme. Der har været opført sommerballetter af Alexander Kølpin, og Radiounderholdningsorkesteret har givet koncerter med sang og skuespil af kendte kunstnere som Sanne Salomonsen, Tommy Körberg, og Solbjørg Højfeldt, og et år havde vi glæde af Monique, Kaya Brüel og Jimmy Jørgensen. Vi har også haft en verdensberømt trup fra Australien på besøg, Deres navn Arkrobat indikerer forestillingens indhold, og i nogle af numrene var kostumeudgifterne nede på det absolutte nulpunkt. Den fine tradition med sommerforestillinger i Indergården er altid en fin oplevelse, som jeg håber vil fortsætte ud i fremtiden.

Da Landbohøjskolens Hovedbygning i mange år ellers havde været gemt bag et stort smedejernsgitter, dog med smukke blomsterbede op til Kongeporten, blev der i 1994 taget en drastisk beslutning om at gøre indgangspartiet mere publikumsvenligt. Landskabsarkitekt Andreas Bruun fik dermed skabt en smuk forplads med et lille springvand og stenbænke samt en smuk beplantning af klippede buksbom og ikke mindst en række parkeringspladser til gæster.
Forpladsen er fast mødested for Fakultetets rundvisninger, men læg mærke til, at der som det eneste sted på vores campusområde er 3 timers parkering, og det er lige i underkanten, hvis man har været så letsindig at tage på en af de store, forkromede 3 timers rundvisninger. En gæst spurgte i pausen på en rundvisning, om hun skulle gå ned og flytte bilen, men stor i slaget sagde jeg, at der aldrig kom P-vagter, og ellers skulle jeg nok betale. Det siger jeg så ikke mere, for bagefter kom hun med P-bøden, og nu havde jeg jo lovet at betale den, så det gjorde jeg til noget, kommunen kalder Borgerservice, og hvorfor vi skal have den slags borgerservice inde på vores område, er ikke godt at vide.