Hannoverhingsten Flingart

Af tidl. seniorgartner Kim Greiner 

Nu hvor de store husdyr er kommet ud på det nye dyrehospital i Tåstrup, mangler vi i høj grad de hyggelige hestetramp på Frederiksberg Campus, men til gengæld har vi den stolte hannoveraner-hingst Flingart, dog uden hestetramp, for han er lavet af gips.

Rundt omkring på vores Fakultet er der mange ukendte kroge, og efter at jeg i 17 år har trisset rundt i Haven, blev jeg for nogle få måneder siden klar over en ny, stor seværdighed på Fakultetet, der helt upåagtet havde gemt sig på Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab. Og det er virkelig et klenodie, der bør tages frem af mølposen.

Vi skal tilbage til 1907, hvor billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, gift med komponisten og digteren Carl Nielsen, fik et brev fra formanden for National Komiteen for Indsamling til Mindesmærker for Kong Christian IX . Hun blev opfordret til at deltage i en konkurrence sammen med 3 andre kunstnere om at lave en rytterstatue af kong Christian IX i generalgallauniform og med en yderst fornem placering ved Christiansborg Slot.

Christian IX var en meget populær konge, og sammen med sin lige så populære dronning Louise havde han avlet en flok børn, som spredt rundt om i Europa var blevet konger og dronninger og sågar zarina, så tilnavnet Europas svigerfar var ikke helt hen i vejret. Det var derfor ikke mærkeligt, at der var indstiftet en komite, hvis fornemmeste mål var at hædre den populære konge og dronning for eftertiden.

De udvalgte kunstnere skulle hver fremkomme med en modelskitse af rytterstatuen, sådan som de havde tænkt sig, og skitsen ville blive honoreret med 1.500 kr., der dengang var en anselig sum penge. Anne Marie gik til arbejdet med ildhu, og ikke nok med modelskitsen af rytterstatuen, men så fik hun også udarbejdet et relief på soklen, der skulle vise den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling i kongeriget under Christian IX. Så var der ikke et øje tørt, og komiteen foretrak Anne Marie Carl-Nielsen blandt de 4 anonyme deltagere.

Anne Marie Carl-Nielsen var ikke kommet let til sin karriere, for hun var vokset op på en gård nær Kolding, og allerede som 12-årig begyndte hun at modellere i de forhåndenværende materialer som smør og ler. På trods af sit helt tydelige talent ville hendes fader ikke høre tale om andet, end at hun skulle lære husholdning. Anne Marie var dog en stædig og resolut kvinde, så hun fik gennemtrumfet, at hun skulle til København, og meget hurtigt og allerede som 23-årig debuterede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling. Kort efter vandt hun en fornem pris for Thor med Midgaardsormen, og så var vejen åben, og hun var bl.a. med på verdensudstillingen i 1889 med nogle indtagende statuetter af kalve, som blev bemærket af den berømte billedhugger selveste A. Rodin.

Af hendes videre forløb kan lige nævnes, at hun forelskede sig stormende i komponisten Carl Nielsen, og efter nogle få ugers bekendtskab blev de gift og bosatte sig på en kvist i København, hvor de hurtigt blev forældre til 3 børn (faderen har sikkert korset sig). De var fattige som kirkerotter, men Carl Nielsen digtede og komponerede med succes, og Anne Marie arbejdede på livet løs med bestillingsarbejder som gravmæler og portrætbuster, indtil hun i 1912 efter adskillige formaliteter kunne gå i gang med sit hovedværk, Rytterstatuen af Christian IX.

Rådighedssummen for monumentet var fastsat til 180.000 kr., og hele herligheden skulle være opstillet og afleveret senest i 1917.

Christian IX havde foretrukket hannoveranerheste, og efter at have søgt rundt omkring fandt Anne Marie i Celle i Nordtyskland et flot eksemplar i hingsten Flingart, der levede i perioden 1906 til 1917. I månedsvis før 1. verdenskrig arbejdede Anne Marie med at fremstille en gipsmodel af Flingart, og det lykkedes hende også at hjembringe og opbevare modellen uskadt under krigen.
Pengeforringelser og de vanskelige forhold under 1. verdenskrig gjorde, at den afsatte pengesum ikke kunne slå til, så de påtænkte relieffer på soklen blev desværre sparet væk.

Ryttermonumentet havde nær kostet Anne Marie hendes ægteskab, for hendes profession var det afgørende i hendes liv, og i de situationer, hvor hun måtte vælge, lod hun, om end nødtvunget, ofte kunsten veje tungere end omsorgen for sine børn og mand. Den gensidige respekt mellem ægtefællerne holdt dem dog sammen, men i lange perioder havde Anne Marie ikke overskud til meget andet end sine egne projekter, så i en årrække levede de faktisk adskilt.

Så det var sikkert med et lettelsens suk fra begge ægtefæller, at den færdige rytterstatue med 10 års forsinkelse endelig blev officielt afsløret den 15. november 1927 på Ridebanen på Christiansborg Slot, hvor den står den dag i dag.

Hvordan er gipsskulpturen i fuld størrelse så endt her på Fakultetet? Det var i en årrække lidt af en gåde, og der foreligger intet som helst skriftligt, men faktum er, at den dukkede op i foyeren til Patologibygningen i 1948 eller 1949 og har stået der siden hen. Nu er det kun i eventyr og deslige steder at statuer kan blive levende om natten og selv vandre rundt, så i 1992-93 blev der sat undersøgelser i gang for at løse gåden. Talrige samtaler med personer på og uden for Landbohøjskolen forblev resultatløse, men så var der nogen, der fandt på at henvende sig til forhenværende administrator Arvid Paludan, der tiltrådte i 1946.

Den gode Arvid Paludan kunne berette, at han nogen tid efter sin tiltrædelse blev ringet op af Irmelin Eggert Møller, født Carl-Nielsen med en forespørgsel, om Landbohøjskolen kunne tænke sig at modtage en gipshest i fuld størrelse, som var fremstillet af hendes moder Anne Marie Carl Nielsen. Selvom modellen nok ikke ligefrem havde stået i hendes dagligstue, ville hun efterhånden gerne af med den, og den fortjente i hvert fald en bedre plads end i et lagerlokale på Langelinie.

Efter en besigtigelse af det smukke dyr enedes man om en overtagelse, og Flingarth blev opstillet i foyeren til Patologibygningen, hvor den dog har en lidt hensygnende tilværelse, men nu er dens eksistens i hvert fald kommet lidt frem i lyset med denne historie, og et nærmere bekendtskab kan varmt anbefales.
Patologibygningen har ingen indgang ud mod hovedstrøget Grønnegårdsvej, så man skal ind i gården bag ved bygningen på Dyrlægevej 100 (lige overfor Cafe Væksthuset) og op ad den meget brede trappe. Efter at man har passeret et par døre holdes til højre, og der står Flingart så i al sin pragt. Tiden har tæret lidt på ham, og det ene øre og halen har været brækket af, og han har fået en gråsort farve hist og pist, så en let hvidkalkning ville pynte gevaldigt. Den største forsmædelse klarede jeg dog selv i en håndevending at pille et stykke tyggegummi ud af et helt unævneligt hul.