Højhuset - fakultetets mest brutale bygning

Af tidl. seniorgartner Kim Greiner

Klip en hæl og skær en tå, og på den måde er Fakultetets gamle Have på Frederiksberg blevet reduceret i årenes løb, som da Thorvaldsensvej i 1933 blev ført lige durk igennem de gamle forsøgsmarker og frugthaver. På arealet nord for Thorvaldsensvej blev der derefter anlagt en ny frugthave med frugttræer, frugtbuske og køkkenurter, men idyllen varede kun en kort tid, for et nyt stort byggeprojekt i form af et Højhus trængte sig på.

Dertil skal lige siges, at Landbohøjskolen senere i 1936 fik en aflægger, for nu at blive i gartnersproget, med et stort Arboret i Hørsholm med træer og buske fra den ganske verden. Senere igen i 1960erne blev der opkøbt 4 store gårde i nærheden af Tåstrup bl.a. Højbakkegård, hvor jorderne blev udlagt til forsøgsmarker, og som led i Nordisk Genbank blev der anlagt et stort pomet med nye og gamle æble- og pæresorter.

Det var derfor kun på Frederiksberg, at bygningerne trængte sig på, for overordnet set fik Landbohøjskolen masser af ny jord under neglene til forskning og undervisning i form af sine udenbys satellitter.

På Frederiksberg havde man indset, at der simpelthen var for lidt plads i den gamle bygningsmasse til de mange nye tiltag, så mellem Thorvaldsensvej og Rolighedsvej rejste der sig i årene 1963 til 1971 en enorm stor bygning. Selvom bygningen går under betegnelsen Højhuset, er den dog kun på 6 etager ud over stueetagen, men i det frederiksbergske landskab er det dog betragteligt. Det kan da også lige nævnes, at under hele Højhuskomplekset er der fuld kælder, og for nogle år siden var kælderens krinkelkroge hjemsted for en hjemløs, der som en anden Phantom of the Opera sneg sig rundt og skræmte livet af folk. Hvis han da så bare havde kunnet synge.

Det er arkitekterne Mogens Koch og Steen Eiler Rasmussen, der har stået for den store højhusbygning af gedigent jernbeton, og det er lige netop denne type bygningsværker, som nogen som stilart ynder at kalde for brutalisme. Det blev da også en bygning, som folk elskede at hade, og folkeviddet fik den også hurtigt omdøbt til Frederiksberg Fragtmandshal, idet den gængse opfattelse af fragtmandshaller måske meget sjældent er særlig køn, selvom de kan være nok så funktionelle.

Der er derfor aldrig nogen, der har beskyldt Højhuset for at være kønt, men bygningen virker efter hensigten med sine mange kontorer, undervisningslokaler og forsknings- og øvelseslaboratorier m.m.

Ud fra selve Højhuset stråler lave bygninger mod Bülowsvej, og de ender langs med vejen i en lav, meget grå bygning, der nærmest udefra bare ligner en betonmur med enkelte porte. Sådan en grå mur er da heller ikke verdens mest spændende, men til trøst har vi inden for de sidste år plantet en række rådhusvin på ydersiden, og de skulle meget gerne ad åre dække hele muren med grønt løv om sommeren og et pragtfuldt efterårsløv om efteråret.

På begge sider af Højhuset er der en række små haver med plantesamlinger af cotoneaster, malus hypericon, bambus og forskellige klatreplanter til gavn og pryd for alle. Havearkitekten, der i sin tid har tegnet haverne, har valgt at plante en række rødege klods op ad bygningen ud mod Bülowsvej, og da rødege med alderen bliver kæmpestore, er der allerede nu problemer med generende grene. Måske har havearkitekten heller ikke været vild med bygningsværket, så der skulle et eller andet stort og drastisk til for at mildne synet af den store bygning.

I gennem hele Højhuset går der den 157 meter lange Vandrehal med masser af borde og stole, der ofte er okkuperet af de studerende i intensivt gruppearbejde eller hygge. I Vandrehallen er der også indgang til Studenter Service, SL books boghandelen og kantinen Gumle. Da Højhuset i sin tid var færdigbygget, blev de seks søjler, der står i Vandrehallen, dekoreret af Albert Mertz til stor protest fra de studerende, for de mente, at det kunne de selv klare lige så godt og betydeligt billigere.

Kunstværkerne gik i al deres enkelhed ud på en rød og en blå stribe, hvor to af dem var vævet og hængt op på søjlerne, medens resten blev malet direkte på søjlerne. Der var megen polemik om værkerne både på Landbohøjskolen og i medierne, så Albert Mertz forsvarede sig i dagbladet BT: Skal der være nogen mening i at indføre kunst i et hverdagsmiljø, gøres det ikke ved at omdanne lokalet til en kunstudstilling, men tværtimod ved at gribe så lidt som muligt ind i miljøets daglige funktion.

I Vandrehallen hænger der også to malerier i de samme to røde og blå farver, og de forstyrrer nu nok heller ikke alverden. Desuden hænger der 4 mere spændende malerier asigneret A/98 og selvom de ikke ligner noget er der dog en fin farvekombination.

Der er betydelig mere tyngde i de to kunstværker, vi har uden for Højhuset, hvor det ene er så gemt, at man nærmest skal snuse rundt på Fakultetets skjulte område for at finde det.

Det ligger nemlig bag en hæk på en skrånende flade, der vender væk fra stien, så det kan faktisk kun ses fra auditorium 3-4. Kunstværket, der er udført i cortenstål af Peter Bonnén, hedder To Brudte Kvadrater, og de måler vel omkring 4 meter på hver led. Cortenstål ruster i overfladen, så det får en smuk, rødbrun patinering, der oven i købet efter sigende skifter farvetone efter vejrliget, men det skal man nu nok være professor i farvetoner for at kunne se. 

Et andet kunstværk, som jeg personligt synes er rigtig sjovt og spændende, er Mogens Møllers Fire Beholdere. Beholderne fremstår som store glatte granitkrukker og med den tanke, at i krukker og beholdere har man siden Arilds tid gemt landbrugsprodukter, men tanken kan også henføres til den forskning, der udføres på Fakultetet, hvor resultaterne kan gemmes i krukker symbolsk for i vore dage er det i databaser.

Kunstværket Fire Beholdere står på vestsiden af Højhuset i en af de små haver ud mod P-pladsen, dvs. her står kun de tre krukker, men prøv at lægge nakken tilbage og kik helt op på taget af Højhuset, for helt deroppe står den fjerde krukke, og den er endda forgyldt. 

Hvis jeg har en rundvisning, hvor der ikke er så mange gæster, tager jeg dem nogle gange med op på den øverste svalegang på Højhuset. Heroppe fra er der en fantastisk udsigt ud over hele København med alle tårnene, og i sommertiden kan man endda se helt ud til Langelinie med krydstogtskibene.