6. februar 2009

Landbohøjskolen bygges

Af tidl. seniorgartner Kim Greiner

Loven var underskrevet, placeringen af Landbohøjskolen på Frederiksberg var uingenkaldeligt besluttet med købet af ejendommen Rolighed, og hovedbygningens placering på grunden var endda blevet fastlagt omend med sværdslag. Nu skulle byggeriet i gang.

Efter at Commissionen havde forkastet nogle prøver på teglsten, blev det besluttet at sende den kyndige og pålidelige Boesen til teglværkerne i omegnen af Flensborg og indlede forhandling om leverancen af 1.500.000 mursten og 23.000 sortglaserede tagsten. Der blev videre lavet forhandlinger med en dygtig mand til at udgrave grunden, og der blev fundet en solid murer- og tømrermester og indledt forhandlinger med jernstøberier for støbning af jernvinduer.
Efterhånden var alt på plads, og den 26. august 1856 var grunden til hovedbygningen gravet og belagt med kampesten, tømrerne var i færd med at tilhugge tømmer, og murerne begyndte at mure grunden. Byggeriet gik utroligt hurtigt, og på trods af perioder med frost, hvor der ikke kunne bygges, kunne der allerede 5. januar 1857 holdes rejsegilde på hovedbygningen. Murersvendene kunne nu gå i gang med andre af højskolens bygninger som Nordre og Søndre sidebygning, Ridehuset, stalde og smedje m.m. Otte svende var i gang med at understryge taget på hovedbygningen, andre isatte jernvinduerne, og blikkenslageren var i fuld gang, så 23. marts 1857 var den ydre afpudsning tilendebragt.

Masser af spørgsmål pressede sig på om Havens størrelse og indretning, om Ridebanen (i vore dage Grønnegårdsplænen), om veje og stier på området og vigtige spørgsmål, som hvordan hegnet på den 700 alen lange strækning langs den nyanlagte Bülowsvej skulle være. Et jerngitter kostede den nette sum af 8 Rdl. pr. alen, et ståltrådsgitter 3 Rdl. pr. alen, men meget billigere var et hegn af enebærstaver. Pengekassen var ved at løbe tør, så efter afstemning valgtes enebærstaverne sammen med en tjørnehæk. Af sparehensyn havde man også prøvet af få jernporten ved indgangen til Frederiksberg Allé bugseret hen til Landbohøjskolen, men den gik alligevel ikke, så porten står i dag ved indgangen til Søndermarken. Meget fremsynet, måske for meget, blev der klods op ad Hovedbygningens sidefløj opført en lille træbygning, et såkaldt eksplosionshus til udførelse af specielle og farlige kemiske reaktioner.

I januar måned 1858 var man nået til indretningen og dekorationerne af den store Læsesal i dag kaldet 1-01 eller Festauditoriet. Hilkers plan om dekorationen af Læsesalen og Forhallen cirkulerede mellem Commissionens medlemmer og blev vedtaget med en overslagspris på 3.000 Rdl., og malerarbejdet gik kort efter i gang. Billedhugger C.C. Peters blev bedt om et udkast til et relief i Forhallen, som blev vedtaget, og også dette arbejde kunne gå i gang.
Masser af afsluttende detaljer skulle løses, der lå nogle fliser skævt, der skulle rettes, der var opdaget noget byggesjusk, da der i et hjørne havde været dårligt opsyn med håndværkerne, men man påregnede stadig at indvie Højskolen til berammet tid den 24. august 1858 kun 2½ år efter lovens vedtagelse, hvilket var en mageløs imponerende bedrift.
Dengang, og som det i dag er blevet kutyme ved alt offentligt byggeri, blev den bevilgede sum overskredet, idet den endelige byggesum lød på 187.409 Rdl. og 60 skilling, og dermed blev overskridelsen på 17.409 Rdl. Med kun10 % ville enhver bygherre i vore dage være pavestolt, men dengang var det en helt anden sag. Byggekommissionen ville ikke påtage sig ansvaret, da der havde været udført arbejder, som kommissionen ikke havde givet sit samtykke til, og noget arbejde havde de slet ikke haft kendskab til, så det endte med, at direktør Fenger alene påtog sig det fulde ansvar.

Endelig den 24. august 1858 oprandt den store dag. Højskolen var festligt udsmykket med æresport og med laurbærtræer og myrter i baljer ved indgangen til hovedbygningen, og fra bygningens tinder vajede Dannebrog. Hans Majestæt selv Frederik 7. var indbudt, og allernådigst behagede det majestæten at deltage i festlighederne sammen med sit hofpersonale. Af andre indbudte honoratiores kan nævnes samtlige ministre (undtagen geheimeraad Unsgaard, der var blevet upasselig), flere højtstående officerer, en stor mængde embedsmænd, biskoppen over Sjællands stift, Københavns politidirektør, magistratsmedlemmer, videnskabsmænd, kunstnere, en del medlemmer af rigsdagen, flere veterinærer, landmænd, forstmænd og bestemt ikke at forglemme gartnere samt en del af de nye studerende.
Hans majestæt kongen blev sammen med sit følge modtaget i Forhallen af Højskolens direktør, og efter at direktøren havde henvendt nogle ord til hans majestæt kongen, begav allerhøjstsamme sig ind i den udsmykkede festsal. Inden sin død havde Bindesbøll diskret taget mål af hans majestæts fyldige bagparti og havde designet en speciel stol til majestæten, og stolen forefindes så sandelig stadig på Fakultetet og står inde i det tidligere Konsistoriums mødelokale.

Direktør professor Fenger holdt festtalen, og studentersangforeningen hyldede kongen med et vers udarbejdet af Carl Ploug:

Hil Dig, Du ædle danske Drot,
Som skabte dette Kundskabs Slot!
Gid Du maa see herfra oprinde
En Lysglands om Dit eget Minde!
Og gid det Scepter, Gud Dig gav,
Må bære Frugt som Arons Stav!
Og gid den Tid, til Gud Dig kalder,
Maa vorde Danmarks gyldne Alder!

Så var der ikke et øje tørt, og bagefter fik kongen en rundvisning på den nu Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Hvad kongen i praksis havde gjort angående skolen ud over at underskrive loven, vides ikke med sikkerhed, men han var i meget oprørt stemning over overtrækket. Han mente bestemt ikke, at overskridelsen vedkom statskassen, for finansminister Krieger havde samme dag afvist at renholde søen ved kongens slot i Glücksborg med den begrundelse, at riget fattedes penge. Nå, vores allesammens grevinde Danner, som var ekspert i at rage kongens kastanjer ud af ilden, fik med gelinde kongens vilje tourneret, så alt endte i fryd og gammen, og direktør Fenger kunne tørre sveden af panden og gå i gang med driften af den nye, store læreanstalt.