Salys hestestatue
Af tidligere seniorgartner Kim Greiner
I forhallen i Bindesbølls gamle hovedbygning på Frederiksberg Campus står en lille hestestatue. Statuens historie går helt tilbage til 1754, og den er forarbejdet til Salys hestestatue, der i fuld størrelse står på Amalienborg Slotsplads.
 |
Jacques Francois Joseph Saly (1717-1776) var en franskfødt billedhugger, som ud over at arbejde i sit hjemland også arbejdede i Italien og Danmark. Efter at have udmærket sig i sit hjemland kom han til Danmark i 1753, og året efter blev han udnævnt til professor og leder af Kunstakademiet. Med støtte fra kongen ønskede Saly at udvikle Danmark til Nordens kulturcentrum, og han fik overbevist kongen om, at unge kunstnere skulle støttes, ellers ville de forlade landet og den danske kunstneriske storhedstid gå i stå.
|
Grunden til, at Saly var rejst til Danmark, var dog især, at han havde fået til opgave at udføre en rytterstatue af Frederik 5., som Asiatisk Kompagni ville lade opstille på Amalienborg Slotsplads. Saly gik grundigt til værks, og i flere år studerede han landets mest udsøgte heste og fik plukket en hals her og et bagben der, således at hestestatuen var hesten over alle heste, hvor seks forskellige, yppige heste havde stået model. Det tog ikke mindre end 10 år at fremstille den lille model af hestestatuen og den senere store gipsmodel i fuld størrelse. Derefter skulle der findes en kompetent støbemester, og valget faldt på den franske støbemester Pierre Gor, der netop havde støbt en rytterstatue til den franske konge. |
Pierre Gor kom til Danmark i 1764, og efter fire års forberedelse løb støbningen af stabelen den 2. marts 1768. Selve støbningen forløb perfekt, selvom den kun tog tre minutter. Derefter gik der imidlertid yderligere nogle år med finpudsning, inden statuen var færdig i 1771. Den 22 ton tunge statue blev kørt gennem gaderne til Amalienborg Slotsplads, hvor den stadig står som en juvel omgivet af de fire smukke palæer.
Nu skulle man tro, at mesteren Saly levede lykkeligt til sine dages ende efter det veludførte arbejde, men udlændinge i Danmark kom i modvind, og han havde besvær med at få sin løn udbetalt, så han rejste hjem og døde nogle få år efter.
Den første lille gipsmodel, som står på Frederiksberg Campus, blev i 1790 givet til Veterinærskolens grundlægger, Peter Christian Abildgaard, til hans 50-års fødselsdag. Tilfældigvis var giveren Abildgaards lillebror, Nikolai Abildgaard, der var direktør for Kunstakademiet, og om overdragelsen var helt efter reglerne, fortaber sig lidt i det uvisse. Den lille statue flyttede med fra Christianshavn til Frederiksberg, og i mange år stod den som pyntegenstand på Ambulatorisk Klinik. Når lokalet blev frisket op, fik statuen også en omgang, så der er fundet ikke mindre end otte lag maling på hesten.
Efterhånden som tiden gik, glemte man, hvor hesten egentlig stammede fra, og da den gamle Ambulatorisk Klinik skulle vige pladsen for en mere tidssvarende bygning, stod hesten nærmest til udsmidning.
Vagtmester Knud Nordby var heldigvis vågen, for han fandt rester af voks på hesten, så i stedet for at blive smidt ud blev den sendt til Kunstakademiet, hvor statuens oprindelse blev klarlagt. Nu kom hestestatuen igen til ære og værdighed, og på Kunstakademiet blev den restaureret og bronzeret i 1983, således at den i dag fremstår som en bronzehest. Prøv dog at kikke på soklen, hvor der er slået en flis af, for her kan man se gipsen igennem patineringen, og på det ene ben kan man også se, hvor det har været brækket af.
Den lille hestestatue har været med hele vejen igennem historien fra Christianshavn til Frederiksberg, og selvom den har gået så grueligt meget igennem, er den ikke desto mindre er den i dag et af de største klenodier på Frederiksberg Campus.
Hesten i fakultetslogoet 2007-2011
Salys hest indgik i det segl, der fra 1. januar 2007 blev anvendt af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, der var videreførelsen af Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole (KVL) efter fusion med Københavns Universitet. Seglet blev afviklet ved fusionen 1. januar 2012, hvor den veterinærvidenskabelige del af fakultetet fusionerede med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og den jordbrugs- og fødevarevidenskabelige del fusionerede med Det Naturvidenskabelige Fakultet.
Artiklen er opdateret 14.1.2022