Storm P i den gyldne sal Gimle
Af tidl. seniorgartner Kim Greiner
Ved Grundtvigsvej opførtes i 1874 et folkeligt forsamlingshus med teatersal, møde- og selskabslokaler, skydebane og keglebane og hele herligheden under navnet Gimle. Gimle betyder i nordisk mytologi Den Gyldne Sal, og det var her de gode kunne nyde den evige lykke til evig tid.
Gimle ved Grundtvigsvej oser af historie, for det var her det politiske, sociale og selskabelige liv foregik på Frederiksberg, og det var ligefrem her, at Socialdemokratiet i 1876 vedtog deres første partiprogram.
Robert Storm Petersen boede på Akacievej lige ved siden af, og han havde naturligvis sin gang på Gimle. I 1922 malede han ligefrem en række malerier på væggen nede i kælderen, hvor der nu er fredagsbar for Fakultetet. Om malerierne var bestillingsarbejde, eller han gjorde det for sin egen fornøjelses skyld, står hen i det uvisse, men måske fik han bare slettet sin gæld på 13 øre og fik nogle håndbajere med i købet. I hans dagbog står der en enkel notits om maleriet: I dag var jeg henne på Gimle for at male sammen med Arhof. Storm P var på det tidspunkt gode venner med Chr. Arhof, som han også optrådte sammen med, så de har nok også malet lidt sammen. De fleste malerier i kælderen er helt tydeligt Storm Petersens streg, men der er også nogle kubistiske felter ind imellem, som slet ikke ligner Storm P, og det mener man er Christian Arhof, der har prøvet at slå igennem udi malerkunsten.
Landbohøjskolen købte hele Gimlekomplekset i 1956, keglebanen blev fjernet og kælderen ombygget uden de store følelser for de gamle Storm P malerier. Faktisk var følelserne så små, at der blev lavet en dør igennem et maleri og en væg med malerier blev revet ned. Det der så var tilbage af malerier fik en gang hvid plastikmaling, så det hele kunne komme til at se pænt ud igen.
 |
Tiderne skiftede heldigvis, og man vidste jo, at der var noget inde under plastikmalingen, der nok var værd at få frem i lyset, så i 1997 startede Nationalmuseet en nænsom afdækning og restaurering af Storm P. malerierne. Det var en spændende opgave for de konserveringsstuderende ved museet, og med små skalpeller blev plastikmalingen forsigtig fjernet uden at skade de underliggende malerier.
 |
Blandt malerierne i Gimle finder vi en senere meget kendt figur, der så dagens lys hernede i den mørke kælder, nemlig Peter Vimmelskaft, der var en lille spøjs herre med bowlerhat. Senere fik Peter en ven i Ping, og så var makkerparret Peter og Ping skabt, og de blev så populære, at der ligefrem blev oprettet en Pingklub. Der var virkelig penge i Peter og Ping, måske ikke så meget for Storm, der fik 15 kr. pr. stribe af B.T., men avisen fik en kæmpe oplagsfremgang, efter at Peter og Ping kom dagligt. Hver eneste dag året igennem tegnede Storm en ny stribe om Peter og Pings oplevelser, og det blev til 8.000 korte hverdags striber foruden de lange i søndagsudgaven.
Det var Peter og Ping, der gav brød på bordet for Storm og hans familie, men om bladtegning var kunst eller ej, det funderede han selv over, for hvad var egentlig bedst: At være en kunstner, der boede på en kvist, eller en bladtegner, der boede i en villa. Storm P. valgte villaen og fik da også lavet meget andet end bladtegning ind i mellem, men om kunst har Storm P. selv sagt: Kunst det er noget man ikke kan, for hvis man kunne, så er det ingen kunst.
 |