Veterinærskolen på Christianshavn
Af tidl. seniorgartner Kim Greiner
Det var den gode Peter Christian Abildgaard, der på Struenses opfordring startede Veterinærskolen på Christianshavn, forløberen til Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og senere Det Biovidenskabelige Fakultet. Ude på Christianshavn lå i 1600-tallet en grund, hvorpå man påtænkte at opføre Vor Frelsers Kirke, men inden man kom i gang med kirken, blev der opført et lille, beskedent gudshus, som så siden skulle bruges til menighedshus og præsteresidens. Da kirken endelig var færdig, var det lille gudshus så forfaldent, at det ikke kunne anvendes, så det blev solgt til nedbrydning. På gamle kort fra 1761 kan ses, at bebyggelsen på grunden ud over et ældre gavlkvisthus var meget sparsom, men det var her Abildgaard i 1773 opførte verdens 5. veterinærskole mellem kirken og Torvegade. I første omgang var det som en privat institution, men Abildgaard fik dog 1.200 rdl. i årlig understøttelse, og nogle få år efter blev Veterinærskolen overtaget af staten, der udvidede driften betydeligt. De fleste mener, at det primært var datidens kvægpest, der gjorde, at Abildgaard interesserede sig for veterinærmedicin og rejste til veterinærskolen i Lyon, hvor han studerede veterinærmedicin. Kvægpesten var på retur, da Abildgaard kom hjem, så det blev lungesyge hos hestene, der gav stødet til grundstenen til Skolen på Christianshavn. I 1772 opstod der nemlig en dødelig lungesyge blandt de kostbare heste i de kongelige stalde på Frederiksborgstutteriet i Hillerød. På foranledning af arveprins Frederik blev Abildgaard tilkaldt, og det lykkedes ham faktisk at inddæmme epidemien, noget som gav anledning til velvilje for oprettelsen af Veterinærskolen. Datidens heste var enormt vigtige både som trækdyr til vogne og til markarbejde, men det vigtigste for en konge, der ville skabe respekt hos landets fjender, var kavaleriet, da heste var datidens kampvogne, der kunne sprede skræk og rædsel i fjendens linier. Et militær uden sunde og friske heste var ikke mere afskrækkende end en våd karklud, så de fleste af skolens elever var officerer og korporaler, og de foretrukne patienter var heste. Kvægpesten var dog stadig ikke helt forsvundet på Abildgaards tid, så skolen beskæftigede sig også med kvægpest ved afspærring og nedslagtning af husdyrbestande. Den største anledning til oprettelsen af Veterinærskolen var dog uden tvivl hestens ve og vel. I løbet af de næste godt 30 år opførtes en række huse på Veterinærskolen, således at der efterhånden blev dannet en lukket gård kantet med bygninger langs Sankt Annæ Gade og Prinsessegade. Her blev der så holdt forelæsninger samt anatomiske øvelser, og der var tillige et kemisk laboratorium. Det lidt ældre gavlkvisthus blev anvendt til administration, professorbolig og bibliotek. Lige over for kirken blev der i 1806 opført en smedje, der havde en hvælvet buegang ud mod gården, og bygningen ud mod Prinsessegade blev brugt som en lidt sølle stald, som først i 1819 blev afløst af en grundmuret staldbygning med sygestald og elevværelser på førstesalen.
Da Den kgl.Veterinær- og Landbohøjskole i 1858 slog sig ned langt ude på landet på Frederiksberg, blev hele den gamle Veterinærskole revet ned, og på arealet blev opført et H-formet fængselskompleks. Denne bygning ligger der stadig, og er bygningen lige syd for Vor Frelsers Kirke. Fængslet blev i 1921 solgt til et privat konsortium, der ændrede det til beboelsesejendom under navnet Sankt Annæ Gård. Ja, man har jo hørt, at de gamle københavnske lejligheder var små, jeg vidste dog ikke, de var så små.
 |
| Det gamle kobberstik af Jens Holm er udarbejdet efter tegninger af Fattig-Holm, sådan som skolen så ud omkring 1821. Umiddelbart ser det ud til, at Abildgaard havde bygget sig et kæmpetårn på sin Veterinærskole, og fornemt ser det ud, men vi må jo indrømme, at det er tårnet til Vor Frelser Kirke. |