15. juli 2008

De døde træer

Af tidl. seniorgartner Kim Greiner

 

At skulle aflive sin hund eller kat på grund af alderdom eller sygdom er en tung beslutning, som ingen bryder sig om - for kan det ikke vente lidt - det kan jo være, at dyret får det lidt bedre. Sådan er det også med gamle træer, og det er en svær beslutning at fælde et gammelt træ, for ligesom med dyr siger et træ sjældent noget, hvis det bliver sygt og har smerter.

Et gammelt træ, der står i en park eller ud til en trafikeret vej, må der holdes ekstra øje med, og løbende må det bedømmes, hvornår træet er udlevet og ved at blive farligt for sine omgivelser. Ligesom i dyreverdenen har de forskellige træarter forskellige levealdre, og en rødel på 60-70 år er en olding, medens en bøg på 60 år kun er kommet ud over sin pure ungdom. En eg kan som regel blive endnu ældre end en bøg, og der kendes til ege i Danmark, der stadig er livskraftige efter 500 år. Kongeegen i Jægerspris Skovdistrikt, mener man endda, er omkring 2.000 år gammel.

Så ege, kan vi slå fast, kan blive meget gamle, nogle gange i hvert fald, for så sandelig ikke altid. Vi havde i Fakultetets Have en frynseeg, der var plantet i 1858 og derfor burde have mange år på roden endnu. Vi havde opdaget nogle svampelegemer på stammen og var lidt bekymrede, og vi overvejede at fælde træet inden længe. Så var der nogle studerende herinde, som gjorde opmærksom på, at det var en meget sjælden svamp, som kun var fundet 5 steder i Danmark, og derfor ville det være en skam at fælde træet. Vi ville så se tiden lidt an og udsatte fældningen, men en formiddag i helt stille vejr lød der et brag fra Haven, og egen havde lagt sig ned med kronen ud på fortovet på Bülowsvej. Heldigvis lå der ikke en dame med en barnevogn under kronen, så vi kunne ånde lettet op og bare undre os over, at hele stammen var pilrådden med kun en smal strimmel frisk ved.

Ligeledes for omkring 15 år siden havde vi en smuk elmesamling på område 3, hvor børnehuset ligger i dag. Elmene var døde af elmesyge og skulle fældes, og de fleste fældede vi selv. Et af træerne stod helt ude ved Åboulevarden og hældede ud over en af Københavns mest befærdede indfaldsveje. Jeg ville ikke tage ansvaret for fældningen af det træ, så vi fik et træfældningsfirma til at fælde det, og det blev trukket ind med spil. Og gudskelov, at vi ikke selv havde stukket motorsaven i det, for det var pilråddent, og træet var som smør at save i. Det var ikke råddent på grund af elmesygen, for der går mange flere år, inden et ellers sundt træ rådner, men Vorherre havde sendt os elmesygen, og vi fik fældet træet, inden det selv faldt ud over Åboulevarden.

I januar måned i jubilæumsåret 2008 måtte nogle gartnere igen ud med deres motorsave. Denne gang gik det ud over en gammel robinie på område 3, som stod helt ude ved Rolighedsvej. Træet havde i en del år været tyndløvet med store døde grene i toppen, og hvor stumper jævnligt faldt ned på fortovet. I december var jeg forbi træet og opdagede, at det også lød hult, når jeg bankede på stammen, og så blev træet dødsdømt.

Efterhånden som vi fik skåret træet ned, viste det sig, at en af hovedstammerne var hul og havde både råd og flæk helt ud til barken, så de, der fældede træet, var utrolig glade for, at træet kom ned uden at have lavet alvorlige ulykker.

Inden man opfinder en kæmpescanner, der helt konkret kan fortælle, hvor svækket et gammelt træ er, så er det menneskers sunde fornuft, der er gældende, men vær sikker på, at de gamle træer på Frederiksberg Campus ikke bliver fældet uden grund.