10. juni 2008

Fakultetets grønne hjerte

Af tidl. seniorgartner Kim Greiner

 

Grønnegården ligger midt i Fakultetets hjerte omgivet af Bindesbølls Hovedbygning, Nordre- og Søndre Sidebygning samt Anatomibygningen ved Grønnegårdsvej.

Grønnegårdsvej er et ret nyt navn, idet vejnavnene på den gamle del af Fakultetet havde lidet fantasifulde navne som Vej 1, Vej 2, Vej 3 og Vej 4. I vore dage klinger vejnavnene noget mere spændende, og hedder fx Dyrlægevej, Ridebanevej, Stigbøjlen og Grønnegårdsvej.

Grønnegården er domineret af den store græsplæne, der før i tiden var Landbohøjskolens ridebane. Ridebanen blev på et tidspunkt flyttet om bag Anatomibygningen. Plænen er omgivet af mægtig store linde og plataner, og da træerne har stået her, siden hovedbygningens mure rejste sig i 1858, så er det træer, der har set lidt af hvert i de sidste 150 år. Egentlig stod der også en række meget store elmetræer langs Grønnegårdsvej, men de fik elmesyge og døde desværre et efter et. Da elmene ramte jorden, kunne det ses, at det var på høje tid, at de blev fældet, for de splintrede i så mange småstumper, at det kun var de store stammer, der behøvede en motorsav.

I maj måned år 2000 blev den grønne, idylliske græsplæne med et brag forvandlet til ragnarok, idet Festauditoriet ved en gaseksplosion sprang i luften, og bunker af mursten, træ, jern og glasstumper regnede ned over plænen. I forbindelse med genopførelsen af Festauditoriet måtte plænen de næste par år lægge jord til en skov af skurvogne og bunker af byggemateriel, og det var svært at forestille sig, at Grønnegården nogensinde ville blive smuk igen.

Medens andre tog sig af genopførelsen af Festauditoriet, var det landskabsarkitekt Andreas Bruun, der stod for reetableringen af Grønnegården, da mængden af skurvogne forlod området. En dag stod jeg og snakkede med ham, og han var fortvivlet, for jorden var fuld af glasstumper, og det ville koste en formue at skrælle jorden af, køre den væk og få den deponeret som farligt affald. Jeg foreslog at rive det øverste lag jord for store glasstykker, derefter lægge 5 cm ny jord ud over arealet og så lægge rullegræs. Hvortil Andreas svarede: Hold da op, du har lige sparet Landbohøjskolen for flere hundred tusinde kroner.

Samtidig med, at Grønnegårdsplænen blev genetableret, tog Andreas Bruuns tegnestue sig også af en omlægning af Grønnegårdsvej, og resultatet blev det meget smukke, lille torv med stenbænken og statuen af Veterinærskolens grundlægger P.C. Abildgaard.

Før renoveringen var de skrå stier igennem plænen etableret med grus, men for at stierne skulle hænge sammen med Grønnegårdens og Bibliotekets øvrige brostensbelægning, blev stierne belagt med brosten. Tilsyneladende kan cyklister dog ikke lide brosten, for langs den smukke brostenssti går nu et sort jordspor i græsplænen.

For at fuldende Grønnegårdens nye ansigt blev den tidligere række af gamle elmetræer langs Grønnegårdsvej erstattet med nye, unge lindetræer, så nu er alt igen i den smukkeste orden.

Grønnegårdsplænen bliver brugt til lidt af hvert, især af de studerende, men vi har da også for nylig haft Cirkus Charlie på besøg.