10. juni 2008

Havens seværdigheder

20 seværdigheder udvalgt i Fakultetets Have på Frederiksberg.

Af tidl. seniorgartner Kim Greiner

 

Trompetkrone Catalpa bignonioides . Den lille trærække nord for bassinet kommer fra USA og har kuppelformede kroner og store hjerteformede blade. I blomstringstiden i juli er træet dækket af hvide blomstertoppe, der med lidt fantasi kan ligne små trompeter. I eftersommeren udvikles 35 cm lange rørformede frugter kaldet virginske cigarer.

Kæmpevedbend Hedera colchica Arborescens er hjemmehørende i Lille-Asien. Hvis man tager en stikling af en blomstrende helix, der normalt er en bunddækkeplante eller klatreplante, ændre planten karakter og bliver i stedet en lille stedsegrøn busk. Om efteråret og vinteren igennem er busken dækket af runde sammensatte blomsterstande.

Kamelia Camellia japonica er med sine store røde eller hvide blomster kendt fra Kameliadamen der altid bar en blomst på kjolelivet. Planten der er hjemmehørende i Kina og Japan blomstrer allerede i slutningen af april. Kamelia var tidligere ikke vinterhårdfør i Danmark, men der er nu fremkommet hårdføre sorter, der kan klare frost ned til minus 15 grader.

Morbær Morus alba har i flere tusinde år været brugt som føde for silkeorme i Kina. Morbærret, der er ca. 2 cm, modner i august og har en sød smag. Dette træ er en aflægger af et gammelt morbærtræ, der stod ved Roskilde Domkirke, og var bragt til landet af huguenotterne, som flygtede til Danmark under religiøse forfølgelser. Det gamle træ ved Domkirken døde af ælde, men inden da tog vi et par stiklinger, så træet kunne genopstå, og som gave kunne KVL også give et nyt træ til Domkirken.

Giftsumak Rhus radicans også kaldet giftig vedbend står gemt i Skoven og man må ikke komme den nær. Den stammer fra USA og i flere afvigende underarter fra Kina og Japan. Ved brud på blade og stængler udsondres en klar væske der i løbet af få timer bliver til en sort gummiagtig masse. Både som væske og i størknet form er saften meget giftig, og fremkalder eksem og betændelse. Indianerstammer har tidligere brugt den som pilegift og til fjernelse af vorter.

Adams Guldregn Laburnocytisus adami. I 1825 eksperimenterede den franske gartner J.L. Adam med podning af en purpurgyvel på en guldregn. Der opstod en såkaldt podningskimær hvor et skud fra podekvistens grund indeholder væv fra både podekvisten og grundstammen. Adams guldregn er derfor dækket af et overhudsvæv af purpurgyvel. Det kan give sig udslag i 3 forskellige blomster en grumset blandingsblomst,  heksekostlignende buketter af purpurgyvel og alm. guldregnblomster der slår igennem kappen.

Alrunerod Mandragora officinarum står i Lægeplantesamlingen, og er en gammel heksedoktorplante, der har været anvendt til at fremkalde hallucinationer. Planten dukker op i det tidlige forår og danner en frodig grøn roset med hvide-lyslilla blomster, hvorefter den midt på sommeren visner væk. Tilbage ligger frugterne, der ligner grønne tomater, og kaldes jordæbler eller djævelens testikler. Myterne om alruneroden er utallige: Den vokser helst på galgebakker, og hvis planten graves op, giver den et så højt skrig fra sig, at man falder død om. Kun hvis man nøje følger et gammelt hekseråd, eller spiller trompet samtidig, overleves opgravningen.

Figenkaktus Opuntia er en af de største slægter indenfor kaktusfamilien og nogle arter kan blive 5 meter høje. Den er hjemmehørende i Amerika, men er plantet og forvildet i næsten alle verdensdele. Selvom den nærmest kryber hen ad jorden er enkelte arter som Opuntia rhodantha så hårdføre, at de kan overvintre ude i det danske klima.

Mistelten Viscum album har haft en fremtrædende rolle i folkemedicinen, bl.a. for sin blodtryksænkende virkning. Misteltenen indgår i den nordiske mytologi, da det var den der dræbte Odins søn Balder fordi planten var den eneste der ikke havde lovet at gøre Balder ondt. Mistelten er en halvsnylter der stjæler vand og næringsstoffer hos værtsplanten, men den slår ikke værten ihjel. Bærrene er næsten gennemsigtige hvide og modner i løbet af vinteren. Mistelten gror fint i det danske klima, men misteldroslen, der har specialiseret sig i spredning af misteltenens frø, overvintrer ikke i Danmark.

Tempeltræ Ginkgo biloba er verdens ældste træ og fossile aflejringer viser, at træet for indtil 100 millioner år siden var udbredt over hele den nordlige halvkugle. Selv på Grønland er der fundet forsteninger. Navnet ginkgo stammer fra kinesisk, betyder sølvabrikos, og hentyder til træets frugter. Ginkgo blev af europæerne genopdaget i 1690, hvor det blev fundet plantet ved templerne i Kina og Japan. Træet angribes hverken af insekter, virus, svampe eller bakterier og denne sejlivethed har ladet det overleve længere end noget andet træ på jorden.

Mammuttræet Sequoiadendron giganteum er verdens største levende skabning, da den i sit hjemland Californien kan blive over 100 meter højt og opnå en stammediameter på 10 meter. Men det tager så også 2.000 3.000 år. Slægtnavnet Sequoia er givet til minde om George Guess Sequoia, der var cherokeserhøvding i Georgia i begyndelsen af 1800 tallet. Som nyplantet er træet ikke fuldt hårdført i Danmark og det skal derfor vinterdækkes, men senere regnes det for fuldt hårdført, og kan hos os opnå en højde på 40 meter.

Rødtræ Sequoia sempervirens vokser vildt nær Nordamerikas Stillehavskyst og bliver her verdens højeste træ med højder på 112 m. Nålene minder meget om taks og veddet har en stor rød kærne, deraf navnet. Rødtræ skal stå meget beskyttet i Danmark og alligevel kan den dø i strenge vintre.

Vandgran Metasequoia glyptostroboides er et levende fossil, idet slægten var beskrevet på grundlag af forsteninger af blade og kogler fra tertiære aflejringer. Træet genopstod fra de døde da den i 1941 blev fundet lyslevende i nogle dale syd for Yangtsefloden i Kina.

Abetræ Araucaria araucana kaldes også for abernes skræk på grund af de sylespidse læderagtige blade, som ikke inviterer til abekattestreger. I sit hjemland Chile kan træet blive 40 meter, men herhjemme, hvor den kun bliver omkring 10 meter, kræver den en meget beskyttet vokseplads. Det er Havens mest populære træ, idet der altid er slidt en plet i græsset foran træet, da mange gæster kikker på skiltet.

Dammen er Havens centrale parti og er omgivet af Stenhøjen med alpine planter og Den svajede plæne med sommerblomster. På den lille halvø står den nye hængepil, som afløser for den gamle pil der blev udsat for brandattentat i 2004. Rundbænken under træet er igen klar til at modtage nye generationer, der her kan få et minde om denne fredelige plet.

Sommervækstsamlingen, der er en af Danmarks største samlinger af sommerblomster, kan nydes fra juni til oktober. De mere end 500 forskellige plantesorter anvendes i fakultetets botanikundervisning og viser et stort udsnit af de sommerblomster, der kan dyrkes herhjemme, inkl. nyheder fra danske og udenlandske frøfirmaer.

Rosenhaven, der er tegnet af Georg Georgsen i 1929, er med sine kvadratiske rosenbede, buksbomblokke og flise- og græsgange en tidstypisk rosenhave, som i vore dage kun findes få steder. I Rosenhaven blomstrer 25 sorter moderne roser og 50 sorter historiske roser i alle regnbuens farver mange med dejlige dufte.

Malkepigen symboliserer den flid, der gjorde Danmark til en stor landbrugsnation. Statuen er udført i 1904 af V. Bissen og er en gave fra en tidligere KVL-studerende, brygger Carl Jacobsen.

Den lille kejser. Under den store orientalske platan i Sydhaven står en lille stenmand kaldet Den lille kejser. Kunstreren Pontus Kjerrman har ladet sig inspirerer af en kejser under Handynastiet der ligger 2.000 år tilbage. Kejseren var så glad for et stort mægtigt træ i nærheden af paladset, at han udnævnte det til general af første rang. Læg mærke til fødderne der er altid noget man kan undre sig over ved Kjerrmans figurer.

Omfavnelse. Kjerrman har også ladet sig inspirere af den store ask som omslynges af en klatrehortensia med smukke hvide blomsterskærme. Under træets fod ligger to tæt sammenslyngede bronzefigurer og skulpturen hedder Omfavnelse.