10. juni 2008

Den gamle og den nye hængepil

Af tidl. seniorgartner Kim Greiner

Mange husker stadig den gamle hængepil, der i langt over hundrede år stod uforstyrret midt i Haven på den lille halvø i Dammen. I alle årene har ænder i den rene idyl snadret under træets grene, medens de tidlige forårsvækster, og senere Havens sommervækstbede, har blomstret på plænerne omkring dammen.

I tidens løb har generationer af mennesker siddet på rundbænken i hængepilens skygge og nydt den fredeligste og skønneste plet i København. Et af de kendteste mennesker, der har nydt freden i hængepilens skygge, er nok tidligere statsminister Anker Jørgensen. Han har selv under en rundvisning i Haven fortalt, at han i 1968 sad i træets skygge i en pause under en kongres i Arbejdsmandsforbundet (senere SID) i Falkonercenteret. Han sad og blundede og nød freden, men i sidste øjeblik vågnede han og ilede op i Centeret, hvor han holdt en brandtale, der afstedkom, at han blev valgt til formand. Nogle få år senere blev han udpeget som statsminister, da statsminister Jens Otto Krag trådte tilbage.

Til trods for, at den gamle hængepil endnu ikke var mæt af dage, blev den 3. marts 2004 klokken 22.30 træets sidste, idet usle gerningsmænd hoppede over hegnet og hældte en brændbar væske ind i træets hule indre og satte en tændstik til. Træet brændte, og de tykke stammer styrtede til jorden og lå som en forslået kæmpe på slagmarken. Med andægtige stemmer besigtigede gartnerne næste morgen de uoprettelige skader, men der var ikke andet at gøre end at skære det gamle træ op til brænde.

Det gamle træ viste allerede efter 10 dage sin livskraft, ved på en stikling at have sat fine rødder ud til pottekanten, men det blev alligevel besluttet at plante en ny stor hængepil. Landets planteskoler blev undersøgt for passende emner, og valget faldt på en 17 år gammel hængepil fra Kortegårds Planteskole på Fyn. Foråret efter, i 2005, blev det nye træ plantet, og her i jubilæumsåret 2008 kan vi se, at træet stortrives. Det svajer med grenene og byder velkommen til nye generationer, der kan nyde freden på rundbænken, og hvem ved - måske endnu en ny statsminister.