Rosens lange vej gennem verdenshistorien

Af tidl. seniorgartner Kim Greiner

Af grunde vi ikke kender, foretrak rosen kun at udvikle sig på den nordlige halvkugle, og de ældste fossile fund er omkring 30 millioner år gamle og stammer fra Alaska. De vilde roser, vi kender i dag, stammer derfor alle fra den nordlige halvkugle, hvor de vokser både i lavlandet, i højlandet og andre steder i det rene sand.

For mere end 4.000 år siden begyndte mennesker i Asien at spærre den vilde rose inde i haverne efter at have udvalgt særligt smukke individer. Derefter er der sket en formering ved hjælp af stiklinger, rodskud og frø, og ved krydsninger kunne der frembringes hybrider. Således kunne filosoffen Konfutse berette om vældige kvarterer med roser i de kongelige haver i Peking allerede i år 520 f. Kr.

Videre er der fundet flere tusinde år gamle optegnelser om rosens dyrkning i Persien, Mesopotamien og Palæstina. Under den romerske kejser Augustus var roserne i starten en udpræget luksusartikel, men blev senere i hans regeringstid en almindelig fornødenhed for både høj og lav. Efter romerrigets fald og senere op igennem middelalderen så det i perioder sort ud for rosendyrkningen, men munkene bevarede de antikke roser i klosterhaverne. Det er altså særligt munkene vi kan takke for, at roserne blev videreformeret og findes i vore dage.

1800-tallet er rosens århundrede. I begyndelsen af århundredet var der kun omkring 50 kendte haveroser, men antallet voksede hurtigt til 250, som var nogenlunde det antal, kejserinde Josephine havde i sin rosenhave ved slottet Malmaison i 1815. Omkring 1840 havde gartnerne tiltrukket omkring 4.000 nye rosensorter, og i slutningen af rosens århundrede var der omkring 12.000 forskellige roser i handelen i Europa.

1900-tallet er kendetegnet ved de store rosenforædlere, der ustandseligt bragte nye rosensorter på markedet, og her kan nævnes Poulsen i Danmark, Kordes i Tyskland og Meilland i Frankrig. Også rosenfirmaet Austin i England har gjort sig gældende med tiltrækning af nye rosensorter kaldet English Roses. Disse roser er krydsninger af historiske roser og moderne roser, hvor de bedste egenskaber fra begge grupper er bevaret, så roserne kan fremtræde med smukke, fyldige, duftende blomster.

En velduftende rose er et must i enhver have ikke mindst i Haven på Det Biovidenskabelige Fakultet.