Verdens højeste træ

Af tidl. seniorgartner Kim Greiner

Igen må jeg indrømme, at det kun er som art, at vi har verdens højeste træ i Fakultetets Have, og ærgerligt nok, for verdens højeste træ er en del højere end Københavns Rådhustårn, så det ville ellers være noget at prale med.

Det er træarten Sequoia sempervirens, som der er tale om, og den hedder også redwood eller rødtræ på dansk, men det sidste navn er der ikke en mors sjæl, der kender. Redwooden vokser naturligt langs Nordamerikas Stillehavskyst fra det sydligste Oregon til syd for Monterey-bjergene i Californien, så denne kystnære træart er noget bedre vant, end det vi kan byde på her i landet.

Navnet Sequoia henføres til Georg Guess med det indianske navn Sequoya, og han var søn af en cherokeekvinde og en europæisk indvandrer og gjorde sig bemærket ved at lave et cherokeealfabet og lærte indianerne at læse. Artsnavnet Sempervirens betyder slet og ret stedsegrøn på latin.

Hidtil er den højeste reedwood, kaldet Stratosphere Giant, målt til 113 meter, men for nylig er der fundet 3 nye redwoods i de tætte skove ved Eureka i Californien. De foreløbige målinger for det højeste af træerne, der er døbt Hyperion, indikerer, at træet er 115,2 meter højt.

Højden på verdens højeste træer er altid genstand for stor uenighed og ofte voldsomme overdrivelser. Moderne laserinstrumenter og træklatreres brug af målebånd viser ofte, at de ældre målinger er upålidelige. Det er ikke ualmindeligt med overdrivelser på 5-15 % som en kombination af ønsketænkning og slet og ret svindel. Tidligere påståede højder på 130 meter og endda 150 meter er ret så usandsynlige og må forkastes som stærkt upålidelige.

Af andre kæmpetræer, der næsten når redwoodens højde, kan nævnes douglasgran og eucalyptus, men hvilket træ der igennem alle tider har været verdens højeste træ, må stå hen i det uvisse. F.eks. er den douglasgran, som i 1895 blev fældet i Britisk Columbia og angivet til en højde på 127,1 meter, mere end tvivlsom, da det har vist sig, at fotografierne af træet var forfalskede.

Fysisk er der også en grænse for, hvor højt et træ kan blive, for det er ikke muligt at vokse ind i himlen som en anden bønnestage. Vandforsyningen sætter simpelthen grænser for træernes vækst, for det kræver enorm energi at hæve vandforsyningen helt op til topknoppen i 100 meters højde. Flere ting gør sig gældende, men den vigtigste er nok, at der opstår luftbobler i vedkarrene, så vandbevægelsen går i stå, og toppen tørrer ud. Så selv ved de mest gunstige vækstbetingelser er det fysisk umuligt for et træ at kommer op over skønsmæssigt 122-130 meter.

Selvom det ikke nær er de højder vi taler om, så havde vi faktisk tidligere Danmarks største redwoodtræ stående i Fakultetets Have. Træet, der var fra 1949, stod i læ af det gamle bibliotek og var næsten overvokset af vedbend, der som en sovepose beskyttede træet. Hver vinter blev de grene og nåle, der vovede sig ud fra vedbendens lune omfavnelse, svedet af, så det var bestemt ikke noget smukt træ med sit halvvisne udseende. Da det nye bibliotek skulle bygges, stod redwooden i vejen og skulle enten fældes eller flyttes. Vi valgte den dyre løsning på 30.000 kr., og en klump på 2 meter i dybden og med en diameter på 3 meter blev møjsommelig udgravet, og det hele holdt fast af et tykt ståltrådsnet.

En mørk formiddag den 11. december 1993 blev træet flyttet med en kæmpekran, medens TV Lorry filmede løs, og jeg fortalte om træet og flytningen, og meget passende havde filmfolkene valgt underlægningsmusikken California dream.

Redwooden kom ned i sit nye hul tæt omgivet af andre stedsegrønne, og derfor fik den en god chance for at leve videre, syntes vi i hvert fald. Nu var tidspunktet ikke ligefrem det mest gunstige, men den første sommer håbede vi da stadig på en lykkelig flytning, men næste vinter takkede den af, og i løbet af sommeren visnede alle nålene, og der stod kun en grøn vedbendsøjle tilbage.

I vore dage har vi 3 redwoodtræer i Haven, hvor de to stammer fra en frøindsamling foretaget af Arboretet i 1993 og udplantet i Haven i 2001. Det sidste træ er en privat donation og kommer fra en indsamling i det nordlige Oregon og blev som en kun to år gammel frøplante plantet i Haven i 1999. Alle tre træer trives tilsyneladende rigtig godt og har nu en højde på 4-5 meter. De to af træerne står omgivet af andre høje stedsegrønne på hver side af stien, der går igennem Skoven, og det sidste står i Sydhaven også omgivet af andre beskyttende stedsegrønne.

For god ordens skyld må opmærksomheden dog lige henledes på Forstbotanisk Have i Charlottenlund, som også er en del af vores Fakultet. Midt i haven ved småskurene står et par pænt store redwoodtræer, og de er betydeligt større end dem, vi nu kan præstere herinde på Frederiksberg.

Redwood ligner nærmest taks i nålene, men desuagtet bliver den ofte forvekslet med mammuttræet, der også er et af de californiske kæmpetræer, men mammuttens nåle er nærmest hen i retning af enebær.

Det er dog ikke kun lægfolk, der forveksler de to træarter, for det var også sket i Den Geografiske Have ved Kolding. For et par år siden var vi derovre på ekskursion, og vi blev vist rundt af overgartneren. I den udleverede brochure over haven havde jeg bemærket, at der stod redwood, og jeg glædede mig til at se træet. Da vi nærmede os stedet, spurgte jeg overgartneren, hvor redwooden stod, og han pegede stolt på et mammuttræ. Så måtte jeg bedrøve ham med, at det ikke var en redwood, men et mammuttræ, og at kortet så desværre nok var en lille smule forkert. Han var ikke meget for at give sig, så jeg måtte sende ham et par kviste, så han kunne se forskellen. Jeg har dog ikke hørt fra ham siden og aner ikke, om de har fået rettet i brochuren, og jeg kan da også godt se, at det er drønirriterende, når der kommer sådan en seniorgartner forbi, der skal spille klog.