Salys hestestatue
Af tidl. seniorgartner Kim Greiner
Kilder: Nettet og Veterinærhistorisk Museum.
I forhallen af Bindesbølls gamle hovedbygning står en lille hestestatue, som nu er blevet Det Biovidenskabelige Fakultetets logo. Statuens historie går helt tilbage til 1754, for den lille hest er forarbejdet til Salys hestestatue, der i fuld størrelse står på Amalienborg Slotsplads.
Jacques Francois Joseph Saly var en franskfødt billedhugger, der levede fra 1717 til 1776, og udover at arbejde i sit hjemland arbejde han også i Italien og Danmark. Efter at have udmærket sig i Frankrig kom han til Danmark i 1753, og året efter blev han udnævnt til professor og leder af Kunstakademiet. Med støtte fra kongen ønskede Saly at udvikle Danmark til Nordens kulturcentrum, og han fik overbevist kongen om, at unge kunstnere skulle støttes, ellers ville de forlade landet, og den danske kunstneriske storhedstid ville gå i stå.
Rytterstatuen på Amalienborg
Grunden til, at Saly var rejst til Danmark, var dog især, at han havde fået til opgave at udføre en rytterstatue af Frederik 5., som Asiatisk Kompagni ville lade opstille på Amalienborg Slotsplads. Saly gik grundigt til værks, og i flere år studerede han landets mest udsøgte heste, og han fik plukket en hals her og et bagben der, således at hestestatuen var hesten over alle heste, hvor seks forskellige, yppige heste havde stået model. Det tog ikke mindre end ti år at fremstille den lille model af hestestatuen og den senere store gipsmodel i fuld størrelse. Derefter skulle der findes en kompetent støbemester, og valget faldt på den franske støbemester Pierre Gor, der netop havde støbt en rytterstatue til den franske konge.
Pierre Gor kom til Danmark i 1764, og efter 4 års forberedelse løb støbningen af stabelen den 2. marts 1768. Selve støbningen forløb perfekt, selv om den kun tog tre minutter. Derefter gik der imidlertid yderligere nogle år med finpudsning, inden statuen var færdig i 1771. Medens københavnerne gjorde store øjne, blev den 22 ton tunge statue kørt gennem gaderne til Amalienborg Slotsplads, hvor den stadig står som en juvel omgivet af en udsøgt indfatning af de fire smukke palæer.
Nu skulle man tro, at mesteren Saly levede lykkeligt til sine dages ende efter det veludførte arbejde, men udlændinge i Danmark kom i modvind, og han havde besvær med at få sin løn udbetalt. Saly rejste derfor hjem og døde nogle få år efter.
Fakultetets lille hestestatue
Den første lille gipsmodel, som står på vores Fakultet, blev i 1790 givet til Veterinærskolens grundlægger, Peter Christian Abildgaard, til hans 50-års fødselsdag. Tilfældigvis var giveren Abildgaards lillebror, Nikolai Abildgaard, der var direktør for Kunstakademiet, og om overdragelsen var helt efter reglerne, fortaber sig lidt i det uvisse. Den lille statue flyttede med fra Christianshavn til Frederiksberg, og i mange år stod den som pyntegenstand på Ambulatorisk Klinik. Når lokalet blev frisket op, fik statuen også en omgang, så der er fundet ikke mindre end 8 lag maling på hesten. Efterhånden som tiden gik, glemte man, hvor hesten egentlig stammede fra, og da den gamle Ambulatorisk Klinik skulle vige pladsen for en mere tidssvarende bygning, blev hesten gemt væk på et loft, og den havde forresten også brækket det ene ben, så den stod nærmest til udsmidning. Vagtmester Knud Nordby var heldigvis vågen han fandt rester af voks på hesten, så i stedet for at blive smidt ud, blev den sendt til Kunstakademiet, hvor statuens oprindelse blev klarlagt. Nu kom hestestatuen igen til ære og værdighed, og på Kunstakademiet blev den restaureret og bronzeret, således at den i dag fremstår som en bronzehest. Prøv dog at kikke på soklen, hvor der er slået en flis af, for her kan man se gipsen igennem patineringen. På det ene ben kan man også se, hvor det har været brækket af.
Den lille hestestatue har været med hele vejen igennem vores historie fra Christianshavn til Frederiksberg, og selvom den har gået så grueligt meget igennem, er den ikke desto mindre det største klenodie på Det Biovidenskabelige Fakultet. Og det er ganske vist.