Frederiksberg Campus bliver til

Af Bent Schmidt-Nielsen, tidl. rektor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

 

H.C.B. Bendz, som var docent ved Veterinærskolen, fremsatte i 1846 de første tanker om at flytte skolen fra Christianshavn og i 1848 luftede han ideen om etablering af en Veterinær- og Landbo-Høiskole. Ministeriet gjorde som ministerier mange gange senere har gjort: man nedsatte i 1854 en kommission til behandling af hele komplekset. Kommissionen kom til at bestå af prof. C.E. Fenger (Veterinærskolen), docent H.C.B. Bendz (Veterinærskolen), prof. B.S. Jørgensen (landøkonomi Polyteknisk Læreanstalt), lektor F.V.A. Prosch (Veterinærskolen) og stiftlandinspektør Wegge. Med den sammensætning var resultatet vel næsten givet på forhånd. Inden der var gået et år kunne kommissionen fremlægge sin rapport med anbefaling af at der oprettes en Veterinær- og Landbohøjskole i omegnen af København. Skønnet pris 154.864 rigsdaler og 8 skilling. Betænkningen omtales i et afsnit af det jubilæumsskrift, som blev udgivet i anledning af KVL's 100 års jubilæum. Her roser professor S. Tovborg Jensen rapporten for 'klarhed og overskuelighed' og beskriver den 'som mønstergyldig'.

Den førende arkitekt

Selve byggeprojektet er detaljeret beskrevet af docent H.C.B. Bendz i en i 1993 offentliggjort dagbog. Forslaget om oprettelse af Veterinær- og Landbohøjskolen blev behandlet i Rigsdagen og den 8. marts 1856 kunne Kong Frederik den VII underskrive loven på Christiansborg. Nu skulle projektet sættes i gang og kommissionen blev udvidet med: arkitekt M.G. Bindesbøll og tømrermester Kayser.

Byggeriet

Byggeprojektet blev overdraget den arkitekt, som senere er blevet kaldt 'dette århundredes mest originale arkitekt': Michael Gottlieb Bindesbøll. Med en fantastisk ihærdighed udarbejdede Bindesbøll tegninger til læreanstalten og allerede den 23. april (1½ måned efter lovens vedtagelse) mødtes kommissionen hos Bindesbøll for at diskutere de første udkast. Alt sirligt tegnet op med stor akkuratesse og det endda uden brug af computer og store grafiske printere. Den 20. juni kunne kommissionen godkende de færdige tegninger og indstille dem til indenrigsministeriets godkendelse.

Bindesbøll så aldrig sit værk

Michael Gottlieb Bindesbøll tegnede en imponerende bygning efter sigende inspireret af norditaliensk herregårdsstil. Bygningen var trefløjet og med en søjlerække foran, som alene havde dekorative formål. Om det var Bindesbølls mening, at der skulle opsættes vaser, som det under byggeriet blev diskuteret, eller der bare skulle være blomsterkasser, fik vi aldrig svaret på. Desværre kunne Bindesbøll ikke selv følge byggeriet til dets afslutning. Den 14. juli 1856 konstaterede docent Bendz lakonisk i sin dagbog, at han havde fået underretning om, at Bindesbøll var afgået ved døden samme morgen. Arkitekt Th. Sørensen, der havde været beskæftiget under Bindesbøll, konstitueredes som bygningsinspektør og fik overdraget det arkitektoniske arbejde med Landbohøjskolens færdiggørelse. Bindesbøll så altså ikke sit smukke auditorium rejse sig og han oplevede ikke selv at se murværket og de imponerende tømmerkonstruktioner tage form. Vi fik jo desværre alle langt senere et ikke planlagt kik ind i disse tømmerkonstruktioner, som nu kan ses i et imponerende rum oven over auditoriet.

Et dyrt pragtværk på landet

Byggeriet skred godt frem: mursten blev indkøbt i Flensborg og fliserne til Anatomiens gulve blev forsinket 'da skibet som havde dem ombord var havareret og kom ikke hertil' som Bendz den 9. dec. 1857 noterer i sin lidt tørre stil. Der blev gravet brønde og i en gammel mergelgrav anlagt et bassin til vandplanter og badning af heste. Det var alt i alt et mageløst byggeri, som med forbløffende hast rejste sig på gården Roeligheds marker, og det må have været imponerende at se bygninger af den størrelse præge det dengang forholdsvis åbne land omkring Bülowsvej. At byggeprojektet afsluttedes med voldsomme bataljer i byggekommissionen er nok også foreteelser som er set både før og senere. Byggeriet overskred de afsatte bevillinger, kommissionen blev efter Bendzs optegnelser holdt uden for indflydelse og KVLs første direktør, C.E. Fenger måtte egenhændigt anmode Rigsdagen om dækning for den opståede underbalance på 17.409 Rdl., svarende til ca. 10 procent af den oprindelige bevilling.

Indvielsen

Mindre end 2½ år efter lovens vedtagelse kunne den nye læreanstalt den 24. august 1858 indvies under overværelse af  Kong Frederik den VII. Indvielsestalen blev holdt af direktør C.E. Fenger og Kongen sad lige foran pulten i en af Bindesbøll specialdesignet stol. Stolen har siden i en årrække været sæde for skiftende majestæter, når de besøgte KVL som æresgæster ved årsfesten. Det siges, at Kong Frederik den VII interesseret fulgte hele ceremonien og sikkert nød det smukke rum rejst til hans ære og videnskabens fremdrift.

Bindesbøll

M.G. Bindesbøll er født i præstegården i Ledøje og kom som 15-årig i lære som møllebygger. Parallelt hermed fulgte han undervisning på Kunstakademiet og lyttede på Københavns Universitet til H.C. Ørsteds forelæsninger. Jeg ved ikke om han nogen sinde fik bygget en eneste mølle og fysikkens mysterier blev nok også kun en del af hans baggrundsviden for at skabe sikre konstruktioner.

Læsesalen - Festauditoriet

Måske var det fornemste ved opførelsen af den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole den smukke og særprægede læsesal, som blev taget i brug i 1858. Her er der i årenes løb blevet holdt mange forelæsninger for vordende landbrugskandidater, skovbrugere, havebrugere, mejeriingeniører og dyrlæger. Efter flytningen fra Veterinærskolen på Christianshavn blev de dyrlægestuderende et fornemt islæt i Landbohøjskolens uddannelsesprogram. Mange landbrugsuniversiteter verden over har siden misundt KVL muligheden for på så direkte måde at kombinere landbrugs- og fødevarevidenskab med veterinærvidenskab. Dyrlægerne var i Landbohøjskolens første år nok ofte noget for sig selv - de havde en længere uddannelse, kunne noget apotekerlatin og var i det hele lidt finere end de grove karle, der kom direkte fra ploven. Bindesbøll spændende auditorium er blevet renoveret flere gange. Først omkring 1882 med maleren Carl Møller, igen formentlig i 1913 og senere ved en gennemgribende restaurering i 1972.

Festauditoriet

Ved denne renovering ændrede Mogens Koch og Steen Eiler Rasmussen den amfiteatralske opbygning og indlagde et nyt betongulv under stolerækkerne. Desværre led akustikken ubodelig skade og vi arbejdede i årenes løb med mange forskellige løsningsforslag. Højtaleranlægget med store hvide resonansplader var det mest synlige og mest makabre indgreb, men noget måtte der gøres. Auditoriet dets historie, ødelæggelse og genopbygning er imponerende flot beskrevet i en artikel i Arkitekturhistorisk Årsskrift nr. 26, 2004. Artiklen er skrevet af Line Bregnhøi, Bent Kromann og Anne Wewer. Loftet og væggene er oprindelig fornemt dekoreret af maleren G.C. Hilker. På væggene langs loftet finder vi billeder af dansk landbrugs husdyr og på loftet smukke blomsterranker domineret af flora danica og vedbend. Loftet udspænder et solsejl over auditoriet. I midten og i siderne ved sejlet fastgøring ser vi op i den koboltblå himmel. Vi er nok mange, som under en lidt for langtrukken forelæsning har ladet blikket gå til vejrs og mærket kunstens vingesus. Hilker har en meget stor produktion bag sig og har udsmykket mange bygninger fra Amalienborg til private lejligheder. Mest kendt for os er nok hans udsmykning på Københavns Universitet.

Festauditoriet

Forhallen udfor auditoriet er også interessant. Bindesbøll ville formentlig gerne have haft rigtig marmor på væggene, men man måtte nøjes med datidens ofte benyttede surrogat: en pot maling og nogle dygtige malere (tænk bare på Slotskirken). I forhallen genfinder vi også Hilker med loftsmalerier med frugtbarhedsguden Frej med galten Gyldenbørste. Om trappen op til auditorierne på første sal skriver Bendz i sin dagbog i januar 1858, at trapperne 'ere noget steile'. 'Feilen stikker i en for ringe størrelse af forhallen, og dette kan ikke afhjelpes'. Gipsfrisen Dyr og Mennesker er udarbejdet af billedhuggeren C.C. Peters og Jacques Salys hestestatuette er en model udarbejdet som forarbejde for rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads. Beretningen herom er lige så spændende som resten af KVLs historie.