Hedeselskabet og Landbohøjskolen

Af Morten Stenak, Skov og Landskab, 2008

Ved stiftelsen i 1866 talte Hedeselskabets medlemsskare kun i begrænset omfang kandidater fra Landbohøjskolen, men skolen var endnu ny, så der var på den anden side heller ikke mange færdiguddannede potentielle medlemmer. Efterhånden som Hedeselskabets aktiviteter udvikledes, skete der naturligt en rekruttering fra Landbohøjskolen til distriktskontorerne.

Efter vejingeniør E.M. Dalgas død i 1894 overtog P. Borch direktørposten i selskabet. Hermed indledtes en periode på 91 år, hvor Hedeselskabets daglige ledelse blev varetaget af kandidater fra Landbohøjskolen. De første tre, P. Borch (1895-1902), Chr. Dalgas (1910-33) og C.F. Flensborg (1933-43), var alle forstkandidater, hvilket var i god tråd med, at plantningssagen, i hvert fald indtil begyndelsen af 1900-tallet, var selskabets primære fokus. De næste tre direktører, Niels Basse (1943-1959), Frederik Heick (1959-1971) og Knud Sandahl Skov (1971-1986), var alle agronomer og sad i en periode, hvor landvinding og dræning var de helt dominerende virkefelter. Hedeselskabets plantnings- og opdyrkningsvirksomhed er således tæt knyttet til den videnskabelige opdragelse på Landbohøjskolen. Selskabet anvendte naturligvis også polyteknikere eller biologer som for eksempel botanikeren August Mentz, der forlod Hedeselskabet i 1924 til fordel for et professorat på Landbohøjskolen.

Landbohøjskolens tætte faglige forbindelse til Hedeselskabet gør sig stadig gældende, i det mange kandidater inden for naturressourcer, skovbrug, landskabsforvaltning eller landskabsarkitektur er beskæftigede i HedeDanmark eller Orbicon med drift og pleje af skov, natur og park, naturgenopretning, planlægning og miljø etc.