Landet bliver frugtbart
Af Morten Stenak, Skov og Landskab, 2008
Ved grundlæggelsen af Landbohøjskolen (KVL), blev 63 % af kongeriget betegnet som landbrugsareal. Dette tal steg jævnt frem mod 1938, hvor landbrugsarealets andel toppede og nåede næsten 76 %. I dag er tallet stort set som for 150 år siden, nemlig 62 %.
Siden afviklingen af de store landboreformer fra slutningen af 1700-tallet var der sket en ganske betydelig opdyrkning, men den foregik ofte individuelt og erfaringsbaseret, hvor bonden kun inddrog de mest dyrkningsegnede jorder. Især i Jylland var der endnu milevide strækninger af såkaldt rå jord, der kaldte på en kyndig hånd. Store heder, moser og fladvandede søer eller fjorde kunne ikke forvandles til frugtbar landbrugsjord uden store pengebeløb og teknisk-videnskabelig bistand. Pengene blev rejst via aktieselskaber, der var en forholdsvis ny konstruktion.
Landbohøjskolens betydning
Den videnskabelige bistand havde det dog længe knebet med, og landet var indtil 1850erne underbemandet med gode folk, der beherskede landvæsenskundskaber på tilstrækkeligt højt niveau. Professor B.S. Jørgensen startede i 1849 et landbrugskursus på Polyteknisk Læreanstalt, som blev flyttet til Landbohøjskolen i 1858. Blandt de første fire agronomer, som Jørgensen uddannede, finder vi P.B. Feilberg. Han er mest kendt for udtørringen af Søborg Sø, men bistod som kulturteknikker i en række udtørringsprojekter og var censor på Landbohøjskolen 1878-1898. Sønnen Aage Feilberg gik i faderens fodspor som agronom og landinspektør, hvor han i en tid arbejde for Hedeselskabet og siden underviste landinspektørstudenterne i kulturteknik. Sammen med C.L. Feilberg, der også docerede på KVL, skrev han klassikeren Kortfattet lærebog i kulturteknisk vandbygning fra 1921. Lærebogen blev revideret indtil flere gange og blev først afløst i 1980 af H.C. Aslyngs Afvanding i jordbruget. H.C. Aslyng underviste adskillige årgange af agronomer i klima, jord og planter og var endvidere en afholdt rektor på KVL fra 1966-1981. En anden vigtig skikkelse var professor T. Westermann som var lærer i planteavlsfagene 1888-1923. Stor vigtighed havde også havebrugskandidat L. Helwegs forsøg med roefrø. Hans omfattende virksomhed bidrog til, at foderroeavlen opnåede en enorm betydning i andelstidens danske landbrug.
Lige siden Landbohøjskolens etablering spredtes landbrugs-, skovbrugs-, landinspektør- og havebrugskandidaterne over det ganske land inden for jordbrug, forstvæsen, gartneri og matrikelvæsen. De blev lærere på jord- og havebrugsskolerne, ansat som konsulenter, forvaltere eller i forsøgsvæsenet, i Hedeselskabet, i skovdistrikterne etc. Frugtbargørelsen, intensiveringen og den rationelle udnyttelse af det danske landskab har de seneste 150 år bygget på viden spredt ud fra Frederiksberg Campus. Synet på hvordan vi bedst bruger naturen har imidlertid forandret sig gennem de seneste årtier. I dag er vi fx langt mere optaget af bæredygtighed samt konsekvenser og langtidseffekter af landskabsudnyttelsen, og prioriteringerne ser derfor anderledes ud.