Landøkonomisk Forsøgslaboratorium

Kilde: Landbrugets Ordbog, 1951

Forsøgslaboratoriet eller Landøkonomisk Forsøgslaboratorium, som er den officielle betegnelse, blev oprettet i 1883, da Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for Landøkonomiske Forsøg dette år begyndte sin virksomhed. Forud for oprettelsen blev der gjort mange bestræbelser for at få iværksat husdyrbrugsforsøg, uden at det dog lykkedes. Først efter, at docent N. J. Fjord i 1881 havde fremsat sit forslag om, at Den kgl. Veterinær og Landbohøjskole skulle have et laboratorium for landøkonomiske forsøg, blev bestræbelserne kronet med held, og laboratoriet stod færdigt i 1883. Når det lykkedes Fjord at få forslaget igennem skyldtes det, at han gennem mere end 20 års arbejde havde vist, at han havde ualmindelige evner til at lede og gennemføre mejeriforsøg. Han havde også vist, at han forstod at forelægge resultaterne på en måde, så de fik stor praktisk betydning for landbruget, som netop i disse år stod over for store omvæltninger i husdyr- og mejeribruget.

Kemisk afdeling kontrol af pasteurisering

Forsøgslaboratoriet blev organiseret med en kemisk afdeling og en afdeling for forsøg med de forskellige husdyrgrene og fik hurtigt et meget alsidigt virkefelt. Der blev og bliver stadig udført såvel videnskabelige som praktiske forsøg og undersøgelser på så at sige alle husdyrbrugets områder. De mejeriforsøg, som Fjord havde i gang inden laboratoriets oprettelse, blev fortsat og udbygget stærkt. Der blev udført en omfattende forsøgsrække med pasteuriseringsapparater, som kom til at danne grundlag for pasteuriseringsloven af 1904, hvori det blev påbudt, at der ikke fra noget mejeri måtte udleveres skummetmælk eller kærnemælk, som ikke var pasteuriseret. Da forsøgsmejeriet blev oprettet i 1923, overgik mejeriforsøgene til denne institution. Den kemiske afdeling har fået sin virksomhed udvidet meget stærkt. De kemiske undersøgelser vedrørende kontrollen med pasteuriseringens overholdelse er henlagt under denne afdeling, og senere blev den kemiske kontrol med den i lov af 29. juli 1942 om bekæmpelse af tuberkulose hos kvæg, svin og fjerkræ påbudte pasteurisering af mælk og fløde henlagt under afdelingen, hvilket har givet anledning til undersøgelser af ca. 20.000 mælkeprøver årligt. Da fodringsforsøgene i stor stil blev taget op ved siden af mejeriforsøgene, blev arbejdet udvidet til også at omfatte de mange anvendte fodermidler. 

Statens smørbedømmelser

Da Forsøgslaboratoriet i 1889 påbegyndte de såkaldte sammenlignende rækker af smørudstillinger, der senere fortsattes som de lovbefalede smørbedømmelser blev disse udført på den kemiske afdeling. Også efter, at smørbedømmelserne gik ind under Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m., og i 1934 fik navnet Statens Smørbedømmelser, er de kemiske undersøgelser vedrørende smørbedømmelse fortsat blevet udført på Forsøgslaboratoriets kemiske afdeling. Siden 1. januar 1926 har afdelingen desuden med landbrugsministeriets sanktion iværksat den selvvirkende kontrol med foderblandinger fra firmaer, der måtte ønske at gå ind under en sådan kontrol.

Dyrefysiologi og fodringsforsøg

I 1885 blev der til Forsøgslaboratoriet knyttet en bakteriologisk afdeling, hvor professor Bernhard Bang udførte sine dyrefysiologiske forsøg og tilberedte tuberkulinet, som fik så stor betydning ved bekæmpelsen af kvægtuberkulose. Denne afdeling overgik i 1908 til Statens Veterinære Serumlaboratorium. Straks efter Forsøgslaboratoriets oprettelse måtte Fjord til at beskæftige sig med fodringsforsøg, og meget hurtigt antog disse forsøg et sådant omfang og blev gennemført på en sådan måde, at det inden længe blev disse forsøg, som gjorde laboratoriet mest kendt og skattet ude i det praktiske landbrug. Efterhånden er der blevet oprettet forskellige afdelinger til at tage sig af de forskellige opgaver. I 1916 fik Forsøgslaboratoriet således en stor og betydningsfuld udvidelse, da laboratoriets dyrefysiologiske afdeling blev oprettet. I denne afdeling er der udført en lang række ernæringsfysiologiske og respiratoriske undersøgelser. Derved er en lang række problemer af elementær betydning blevet løst, f. eks. problemerne om kalk- og fosforsyreomsætning hos unge, voksende svin og mange flere.

Normer for foder til husdyr

De praktiske kvægforsøg er henlagt under laboratoriets afdeling for kvægforsøg, hvor der i årenes løb er fremskaffet oplysninger af stor betydning for den praktiske fodrings tilrettelægning, f. eks. de enkelte fodermidlers foderværdi. Også fastsættelsen af normer for foderenheder og protein til malkekøer og normer for fodring af ungkvæg er opgaver, som er løst af denne afdeling. I laboratoriets afdeling for svine-, heste- og fjerkræforsøg er der udført en lang række praktiske forsøg. Blandt andet er normerne for foderforbrug og protein til søer og slagterisvin blevet fastlagt, og der er udført forsøg med grovfoder af forskellig art til svin. Også hestenes fodring har i nogen grad været taget op til undersøgelse, og hønsenes behov for protein og vitaminer er belyst gennem forsøg. Og i de senere år er fodringsforsøg med pelsdyr og kaniner taget op til undersøgelse.

Forsøgsgårde

De fleste af forsøgene er udført på forskellige gårde rundt i landet, Ca. 60 i alt, efter Fjords princip med ambulante forsøg. I 1917 modtog Forsøgslaboratoriet imidlertid en ny stor udvidelse, idet statens gårde ved Hillerød, Favrholm og Trollesminde, blev lagt ind under laboratoriet for i særlig grad at tjene til udførelse af husdyrbrugsforsøg. Indtil da havde Forsøgslaboratoriet været henvist til at udføre alle de praktiske fodringsforsøg ude omkring på de private gårde, der var stillet til rådighed for laboratoriets forsøg. Selv om dette lige siden Fjords dage altid var sket med stor beredvillighed og ofte med ikke ubetydelige ofre fra gårdenes side, så det uden overdrivelse kan siges, at ingen anden forsøgsinstitution i den henseende har haft så gunstige betingelser som Det Landøkonomiske Forsøgslaboratorium, så var det dog en stor vinding for laboratoriet, da det fik disse to gårde stillet til rådighed. De har tilsammen et areal på ca. 550 hektar med tilsvarende husdyrbesætninger. Det betød, at der bedre end på private gårde kunne anlægges forsøg, der skulle strække sig over en længere årrække. Af meget stor betydning var også gårdenes nære forbindelse med Statens Forsøgsmejeri, med hvilket laboratoriet havde samarbejde ved alle forsøg, hvor der var tale om foderets indflydelse på mejeriprodukternes kvalitet.

Avlsarbejdet

Avlsarbejdet inden for dansk husdyravl har også på forskellig måde været præget af Forsøgslaboratoriets husdyravlsforsøg. Allerede i 1899, ganske kort efter, at statskonsulent P. A. Morkebergs store plan for svineavlens ledelse var blevet vedtaget, begyndte laboratoriet fodringsforsøg med grise fra avlscentrene for svin af Yorkshirerace og Dansk Landrace. Dermed var man inde på den lange række af sammenlignende forsøg med svin fra statsanerkendte avlscentre, som stadig fortsættes, og som danner grundlag for dansk svineavls ledelse. Da der i årene kort efter århundredskiftet var stærkt røre om kvægavlsprincipperne, og lensgreve F. Ahlefeldt-Laurvig stillede sine gårde til rådighed for sammenligning mellem Rødt Dansk Malkekvæg og Jerseykvæg, påtog Forsøgslaboratoriet sig ledelsen af og arbejdet med disse forsøgs udførelse på Tranekær. I 1945 oprettede man de første afkomsprøvestationer for kvæg.

I de første 50 år Forsøgslaboratoriet eksisterede, hørte det regnskabsmæssigt sammen med Landbohøjskolen, men siden 1933 har Statens Husdyrbrugsforsøg haft sin egen plads på finansloven. Det har dog ikke på anden måde afbrudt forbindelsen mellem laboratoriet og Landbohøjskolen. Landbohøjskolens lærere i husdyrbrugsfagene er stadig ledere af såvel de praktiske som de videnskabelige forsøg med både kvæg, heste, svin og fjerkræ.