Det multifunktionelle jordbrug

Af Flemming Frandsen, tidl. professor i zoologi, KVL 

At jordbruget skal kunne flere ting er der en bred enighed om i dag. Med udviklingen af velfærdssamfundet fulgte et øget fokus på natur, kultur og oplevelser og dermed også en drejning fra et udelukkende produktionsorienteret jordbrug mod det mere multifunktionelle. Imidlertid blev der først i forbindelse med konferencen om bæredygtig udvikling i Rio i 1992 for alvor fokuseret på begrebet multifunktionelt jordbrug, som det står beskrevet i Agenda 21 chapter 14: multifunctional aspects of agriculture, particularly with regard to food security and sustainable development (Agenda 21, chapter 14). Senere, i 1998, definerede OECD multifunktionelt jordbrug på den måde, at der udover den gængse produktion af fødevarer og fiber også skulle medtænkes landskabets udformning og de miljømæssige fordele. Det vil sige, at følgende begreber blev sat i fokus: Landskabsforvaltning, herunder til rekreative formål, bæredygtigt brug af fornybare naturressourcer, biodiversitet altså den biologiske mangfoldighed, dyrevelfærd og sikringen af, at der er en socio-økonomisk levedygtig udvikling i landdistriktsområderne. Op til Rio mødet og dermed den internationale fokusering på multifunktionelt jordbrug var der i Danmark en begyndende fokusering på området. Der var startet økologiske jordbrug, der var taget skridt til at nedsætte belastning med pesticider og der var lovmæssigt interesse for at sikre biodiversitet og adgang til landskabet. Hertil kommer også bevarelse af den vigtige rene drikkevandsressource som også omfattes af tidens tanker om multifunktionelt jordbrug.

På Frederiksberg Campus var der i uddannelsesforløbet for såvel land- som skovbrugere indlagt kursuselementer der tog sigte på multifunktionel anvendelse af det biologiske grundlag økologisk jordbrug, biologisk bekæmpelse af skadedyr, behandling af jord og afgrøder med henblik på at nedsætte brugen af hjælpestoffer som gødning og plante-skadedyrsgifte og meget andet.

I forbindelse med uddannelsesreformen 2005 blev uddannelsestilbuddene bragt i fuld overensstemmelse med tankerne omkring multifunktionelt land- og skovbrug. Der blev indført en bacheloruddannelse i naturressourcer, og hertil kom en lang række kandidatuddannelser der bl.a. omfatter økologi, naturressourcer, miljø, landskabsforvaltning, miljø- og naturressourceøkonomi og land-, skov- og byudvikling. I denne sammenhæng skal det pointeres at Det Biovidenskabelige Fakultet også agerer globalt, blandt andet med uddannelser på internationalt niveau, der retter sig mod udviklingslandene.