Kvægpest i Danmark

Uddrag af kap.6: Kvægpesten 1774-89 i Hans Chr. Bendixen: Omkring 200-året for oprettelsen af Den kongelige Veterinærskole den 13. juli 1773

Medens Qvægsygen efter opblusningen i 1769 igen var gået tilbage i de fleste provinser og tilsyneladende helt ophørt 1772 på Sjælland, så herskede den dog i 1772 med en vis heftighed i Vendsyssel... 

Landets eneste sagkyndige, professor Abildgaard,  hvis hovedsynspunkter var kendt i interesserede kredse, f.eks. gennem hans bog: En Dansk Heste- og Qvæglæge i et lidet Udtog, 1770 havde i denne bog karakteriseret Qvægsygen som smitsom og sammenlignet dens forplantningsmåde med andre på den tid anerkendte smitsomme sygdomme. Han siger klart: "Den forplantes allene ved Smitte. Den grasserer snart paa et Sted, snart paa et andet (i Europa), indtil den nu for faa Aar siden (1762) hjemsøgte os igen, og ved den utilladelige Omgang i bestandig hemmeligen at føre Qvæg og huder fra besmittede Steder til andre, hvor sygdommen ikke findes og hvor den derfor nu vedbliver at optræde". Abildgaard var som andre af tidens forskere, f.eks. Layard og Camper, overbevist om betydningen af, helt at hindre handel (smughandel) og transport af syge og smittede dyr eller materiale fra sted til sted, fra egn til egn, fra ø til ø. For hurtigst muligt at formindske smittefaren fra den eller de smittede besætninger, havde erfaringen vist, at nedslagtning og nedgravning af alle syge og sandsynligt smittede dyr var et meget vigtigt, ja nærmest uundværligt led i et med præventive formål organiseret bekæmpelsesarbejde. Hertil kom så nødvendige afspærringsforanstaltninger og posteringer af vagter til at forhindre skadelige forbindelser  mellem smittede og ikke smittede steder...

1778 blev det besluttet at nedsætte en bestandig Qvægsyge-Commission...

Under kommissionens anstrengelse for at sikre kongerigets grænser mod indbrud ude fra, navnlig fra hertugdømmerne, foregik bekæmpelsen på de enkelte indbrudssteder ret hurtigt. På Lolland blev ialt seks landsbyer og to hovedgårde angrebne. Ved hjælp af streng afspærring og nedslagtning udryddedes sygdommen hurtigt med undtagelse af to isoleret liggende steder, hvor man forsøgte inokulation i forbindelse med afspærring. Abildgaard anfører ved slutningen af året 1779, da Qvægsygen ganske var ophørt i kongeriget, at man havde ladet nedslå: på Sjælland 859, på Fyn 204, på Lolland 531 og på Falster 447 stk. - i alt 2041 stk. kvæg. Hertil må så føjes de 4233 døde fra Langeland...

Siden april 1781 er sygdommen ikke iagttaget med sikkerhed i kongeriget.