Verden Forsøgt Forklaret: AI-ulighed – hvem høster gevinsten, hvem betaler prisen?

Kunstig intelligens lover at automatisere stadig mere menneskeligt arbejde, både på jobbet og i hjemmet. Men bag løftet ligger enorme mængder af det arbejde, som teknologien skal spare os for. Mennesker skal nemlig først skabe, sortere og kategorisere de kæmpestore datasæt, modellerne trænes på.

Sophia N. Wilson har bl.a. undersøgt arbejdsforholdene hos dataarbejdere i Kenya, som lever med lange arbejdsuger, lave lønninger og en omfattende eksponering for voldeligt og seksuelt materiale. Hun forsker også i hyper-dataficering – det at AI-industrien ikke længere bare bruger data, der allerede findes, men i stigende grad producerer nye data specifikt for at gøre teknologien bedre. Det behov har skabt nye former for dataproduktionsarbejde, hvor mennesker f.eks. filmer sig selv udføre hverdags- og arbejdsopgaver, så robotter kan lære af bevægelserne.

Det er forskning, som gør det usynlige arbejde bag AI synligt og undersøger, hvordan AI-væksten kan forstærke eksisterende uligheder, længe før teknologien når frem til os som brugere.

Hør Sophia N. Wilson forklare, hvorfor vi skal opfatte kunstig intelligens som mere end blot software: Det er også en global arbejdsøkonomi, hvor mennesker producerer de data, teknologien bygger på. En tankevækkende indføring i, hvem der får gevinsterne, hvem der bærer omkostningerne – og hvad socialt bæredygtig AI egentlig kræver.

På scenen
Sophia N. Wilson er ph.d.-studerende ved SAINTS Lab – en forskningsgruppe på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, som undersøger bæredygtighedsaspekterne ved kunstig intelligens, bl.a. hvordan AI-systemer kan designes til at være miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige.