Verden Forsøgt Forklaret: Krigsfotografier – hvorfor stopper de med at røre os?

Krigen i Ukraine har snart varet i fem år. I begyndelsen fyldte billederne forsiderne, og fotografierne fra blandt andet Butja blev en del af vores forståelse af krigen. Men hvad sker der med billederne – og med vores opmærksomhed – når en krig bliver ved?

Ofte taler man om billedtræthed: at vi efter tilstrækkeligt mange billeder af krig og lidelse simpelthen holder op med at reagere. Men kulturforsker Mette Sandbye udfordrer selve begrebet. Hun mener ikke, der er belæg for den simple forklaring, at vi bliver trætte af billeder. Problemet kan snarere være, at medierne bliver ved med at vise os de samme typer billeder.

For fotografi er et sprog, argumenterer hun. Og ligesom et skriftsprog kan det være ensformigt eller nuanceret, gentage det velkendte eller åbne for nye erfaringer. I bogen ‘Billedtræthed’ undersøger hun derfor, hvordan krigsfotografiet kan udvikle sig, efterhånden som krigen gør det.

Med konkrete billeder fra dækningen af Ukraine – fra forsiderne efter invasionen og fotografierne fra Butja til senere genbesøg og andre måder at skildre krigserfaringen på – spørger vi: Hvilke billeder får os til at se noget, vi ikke allerede ved? Hvad sker der, når mediernes visuelle sprog stivner? Og hvad mener Mette Sandbye, når hun siger, at fotografi kan producere medborgerskab?

Få et andet blik på de professionelle fotografier, du møder: ikke bare som illustrationer af det, der er sket, men som et sprog, der er med til at forme, hvordan vi forstår verden – og dermed også en krig langt fra vores eget liv.

På scenen
Mette Sandbye er professor i fotografistudier og moderne kultur ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Hendes seneste bog ‘Billedtræthed’ er en udgivelse i serien ’Udfordringer – små indspark til store udfordringer’ fra Nordic Humanities Center, hvor Mette Sandbye I 2025 var fellow på forskningsprojektet ‘I Krigens Skygge: Danmark, Norden og geopolitikkens genkomst’.