Verden Forsøgt Forklaret: Kan vi snart aflæse psykisk sygdom i kroppens signaler?

Når du står i en elevator med fremmede eller skal til møde på chefens kontor, registrerer din hjerne langt mere, end du selv når at tænke over. Blikke, afstande og små bevægelser kan få puls, pupiller og svedproduktion til at ændre sig. Men vi reagerer ikke ens. Kan de forskelle blive til biomarkører for psykiske lidelser – altså målbare biologiske tegn, som psykiatrien længe har manglet?

Det undersøger professor i kognitiv neuropsykiatri Kamilla Woznica Miskowiak. Hendes forsøgspersoner er diagnosticeret med blandt andet bipolar lidelse, ADHD, borderline og psykose og bevæger sig gennem VR-skabte hverdagssituationer, mens forskerne følger deres blik og kroppens reaktioner.

De første studier viser, at mennesker med samme diagnoser som gruppe kan have ens reaktionsmønstre – fremtiden vil vise, om man kan lokalisere en biomarkør, der kan afsløre det enkelte menneskes diagnose. Men måske kan kombinationer af kropslige signaler en dag supplere psykiaterens samtale – for eksempel når flere lidelser overlapper, eller den mest synlige diagnose skygger for en anden.

Og emnet angår langt flere end dem, der lige nu er i psykiatrisk behandling: Et dansk registerstudie har vist, at 82,6 procent af os enten får en psykiatrisk diagnose på hospitalet eller indløser en recept på psykofarmaka i løbet af vores liv.

Så hvor skarp er grænsen egentlig mellem psykisk rask og psykisk syg? Findes de reaktionsmønstre, der bliver så kraftige hos nogle, at de kræver behandling, i mildere former hos os alle? Og kan den forståelse få os til at dømme både os selv og hinanden mindre hårdt?

På scenen
Kamilla Woznica Miskowiak, klinisk professor i kognitiv neuropsykiatri og leder af ’Neurocognition and Emotion Across Disorders of the Brain’ (NEAD) Centre ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, og Psykiatrisk Center København, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.