Siri Hustvedt: Paul Auster's Haunted Books

Siri Hustvedt og Norman Finkelstein diskuterer hjemsøgelsens mange former i Paul Austers forfatterskab.

Fra begyndelsen til slutningen af sin karriere skrev Paul Auster om det uhyggelige. Hans fascination af tidligere forfattere inden for denne tradition, såsom Poe og Hawthorne, spiller ofte en vigtig rolle i hans fiktion. Spøgelser, dobbeltgængere, forsvindinger og skræmmende genkomster, opdagelsen af tabte eller fortrængte erindringer samt Freuds formulering om “stilhed, mørke og ensomhed” går igen fra Auster-bog til Auster-bog. Det uhyggelige viser sig ikke blot i bøgernes indhold; man kan også argumentere for, at Auster betragtede selve det at skrive som en uhyggelig og uforklarlig erfaring.

I Siri Hustvedts Ghost Stories tager hun en lang række af de hjemsøgelsesmotiver op, som findes i Austers værker – blandt andet første del af The Invention of Solitude, der handler om hans fars død; romanen Ghosts, naturligvis, men også The New York Trilogy som helhed; samt Austers mange sørgende karakterer og de fortællinger, der udspringer af deres sorg. Deres mistede hverdagsliv bliver en katalysator for fortællingen. Bogen Baumgartner er en undersøgelse af sorgens væsen. Bøger er, argumenterer Siri Hustvedt, spøgelser – en slags spøgelsesteknologi. De rummer fænomenet nærvær og fravær – eller fraværets nærvær i sorgen, hvilket netop er, hvad spøgelser er.