Undervisning i jordbrugsteknik 1958 - 2008

Før 1964 var agronomuddannelsen en 3-årig enhedsuddannelse, hvor alle fag var obligatoriske og alle studerende derfor havde den samme fagprofil. Først i studiet lå de naturvidenskabelige fag, der senere afløstes af en bred vifte af anvendte fag, herunder også faget landbrugsmaskiner.  Fra og med 1964 blev studiet forlænget med 1 år, idet fagprofilen nu var obligatorisk og ens for alle studerende de første 3 år, mens der i det fjerde år indførtes en linjedeling med specialisering i planteavl, husdyrbrug, teknik og økonomi.

På den tekniske linje var der tale om en dybere gennemgang af landbrugsmaskiner, kraftmaskiner og landbrugsbygninger, der alle havde været undervist oversigtsmæssigt året før, samt de supplerende fag teknisk forsøgsmetodik og arbejdsrationalisering. Dertil kom udarbejdelse af en afsluttende hovedopgave indenfor et af disse specialer.

Undervisning af studerende på den tekniske linje i det nye maskinlaboratorium 1964.

Linjedelingssystemet blev benyttet frem til 1972, hvor en ny studieordning, det såkaldte valgsystem, blev indført. Efter denne ordning kunne de studerende – bortset fra nogle få obligatoriske grundkurser – frit vælge deres fagprofil blandt de udbudte kurser, dog med den binding, at de enkelte kurser havde krav om at et eller flere kurser skulle være bestået forud. Det var nu op til de enkelte studerende selv at planlægge indholdet i deres studium, hvilket stillede store krav. For at støtte dem, blev der udarbejdet vejledende studeplaner, således også for den tekniske specialisering.

Valgsystemet fik på trods af en del problemer og kritik lov til at løbe helt frem til 1992. Problemerne var bl.a., at en del studerende undlod at tage visse for uddannelsen centrale, ofte svære kurser, og i stedet valgte relativt lette og mere eksotiske kurser, såkaldte tilvalgskurser.  Dette betød at studentersøgningen til studiets centrale kurser efterhånden blev udtyndet. For at fastholde studerende udbød institutterne derfor efterhånden flere tilvalgskurser, hvilket øgede problemet.

I 1992 blev studiet opdelt i en bachelor- og en kandidatdel på henholdsvis 3 og 2 år. Samtidig indførtes et obligatorisk temakursus (tværfagligt fuldsemesterkursus med teori, og problemorienteret projektarbejde i grupper) i hver af disse to hoveddele af studiet. Under disse forudsætninger blev der oprettet et temakursus i planteproduktion, med de anvendte dele fra plante- og teknikfagene, mens de mere grundlæggende fagelementer blev udbudt i særskilte kurser. 

Efter århundredeskiftet begyndte antallet af landbrugsstuderende at falde ret kraftigt, hvilket gjorde det nødvendigt at nedlægge fag eller slå fag sammen til bredere og mindre dybtgående kurser. I den forbindelse blev nogle jordbrugstekniske fagområder efterhånden integreret med fagområderne kulturplanter, kulturteknik og jordbrugsøkologi m.fl., hvilket var situationen ved periodens slutning.