Mod nye horisonter

Af Søren Storgaard Jørgensen

tidl. lektor i kemi og Institutbestyrer ved Kemisk Institut, KVL, 1996-2002

Universitetsloven af 2003 har betydet væsentlige brud med tidligere tiders regler: 

1. Den ophævede tidligere århundreders accept af universiteterne som selvstyrende institutioner, der uden ekstern overordnet myndighed ansås for selv at være i stand til at varetage både egne opgaver og generelle forpligtelser overfor samfundet.
2. Den ophævede 1973 lovens flade styrelsesstruktur, hvor en række beslutningsbeføjelser lå i kollegiale organer fremgået ved demokratiske valg indenfor universitetets personalegrupper, VIP, TAP og studerende, i.e. konsistorium, institutråd, studienævn/centralstudienævn og institutråd/bestyrelser.
3. Den åbnede op for fusioner, ikke alene universiteter imellem, men også mellem universiteter og f. eks. sektorforskningsinstitutioner

Efter 2003-loven er universitets øverste myndighed en bestyrelse bestående af eksterne repræsentanter og repræsentanter for VIP, TAP og studerende, men med flertal af eksterne, lige som formanden skal være ekstern. Bestyrelsen ansætter og bemyndiger rektor/dekan, som så ansætter og delegerer bemyndigelser til enkeltpersoner (dekaner, studieledere, institutledere m. fl.)

Konsistorium er nedlagt og til dels erstattet af et akademisk råd med dekanen som formand og med valgte repræsentanter for VIP og studerende, samt tilforordnede TAP repræsentanter. Men kun med rådgivende funktioner ud over en formel beføjelse til at tildele ph.d.-. og doktorgrader.

Efter 2004 er der også sket andre særdeles væsentlige ændringer på den gamle institution på Frederiksberg:

1. I 2005 iværksattes en tilbundsgående omstrukturering af de naturvidenskabelig uddannelser. Det gælder antal og muligheder for de enkelte bachelor- og kandidatuddannelser, men også indførelse af helt nye semester- og ugestrukturer for gennemførelse af de enkelte studiefag. Der er også indført en lang række specialiseringer med egne kandidatbetegnelser.

2. I 2007 blev Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole nedlagt som selvstændig institution og overført til at være Det biovidenskabelige fakultet for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer ved Københavns Universitet (KU Life). Ud over navneskiftet er umiddelbart indtil videre den udefra mest synlige ændring, at rektorembedet er blevet erstattet med en dekan. Embedet som dekan er dog efter opslag blevet besat med den hidtidige rektor, Per Holten Andersen. Men der er gennemført og iværksat en række nye initiativer, oftest som en gradvis udvikling, også i retning af større og større synlighed.

3. Institutstrukturen af 1991 er blevet gennemgået, og gennem et par mellemtrin er man i 2008 nået til den struktur, der er illustreret i Institutter på LIFE 2008 og Oversigt over institutssammenlægning. Det ses, at antallet af selvstændige faglige enheder nu er 11, altså færre end de 14 man startede med i 1858!