Forskning i jordbearbejdning og maskinprocesser

Af Henrik Have, tidl. professor i Jordbrugsteknik, KVL

Undersøgelser inden for dette område indledtes i 1969 med det formål at reducere energiforbrug og forbedre virkninger af jordbearbejdning. Et af de vigtigste arbejder var undersøgelser af harver med roterende eller oscillerende tandbevægelser, hvor bevægelserne var frembragt ved kraft dels overført direkte fra traktorens kraftoverføringsaksel og dels gennem traktorens drivhjul. En indledende teoretisk analyse blev fulgt op af en eksperimentel undersøgelse, hvortil der blev opbygget en stor prøvestand (en såkaldt jordrende) med et efter den tids norm avanceret styre- og målesystem. Med dette anlæg blev det påvist, at der med disse specielt drevne bearbejdningsværktøjer kunne opnås betydelige energibesparelser og gode muligheder for variation af bearbejdningsintensiteten.

Instituttets laboratorieanlæg (jordrende) til undersøgelse af jordbearbejdningsværktøjers energiforbrug og bearbejdningseffekt under kontrollerede forhold.

I et andet projekt undersøgtes ved målinger i marken, hvorledes plovens trækkraftbehov påvirkes af udformning, arbejdshastighed og -dybde. Omfattende målinger blev udført ved hjælp af en generelt anvendelig kraftmåleramme monteret mellem traktor og redskab. Der anvendtes hertil et mobilt dataregistreringsudstyr. Resultaterne har bidraget til at forbedre udformning af plove, det mest energikrævende redskab i landbruget.

På maskinområdet var et af de mere omfattende projekter udvikling af traktor-redskab koblingssystemer som gjorde det muligt at tilkoble redskaber uden at føreren behøvede at forlade traktorsædet.  Systemet, der omfattede både trepunktsystemet og kraftoverføringsakslen forbedrede personsikkerheden og mindskede tidsforbrug ved sammenkoblingen.  

Nævnes skal også et projekt som blev aktuelt som følge af fremkomsten af enkornssåmaskiner og enkimede sorter af sukkerroefrø. Enkornssåmaskinen gjorde det nemlig muligt at udså enkelte frø med ækvidistant afstand, hvilket nedsætter det ellers store manuelle arbejde med roehakning. Til gengæld krævedes større fremspiringssikkerhed. Det var derfor afgørende at skabe et godt såbed. I arbejdet undersøgtes forskellige jordbearbejdnings- og såmetoders egnethed, idet der til fysisk karakterisering af jorden anvendtes en række forskellige målemetoder til dels udviklet i eget laboratorium. Ud over nogle kommercielt tilgængelige såmaskiner anvendtes også en maskine af egen konstruktion, som, viste det sig, i særlig grad sikrede fremspiring, ved at placere frøet i ideel dybde og i fast og fugtig jord.

Eksperimentel maskine til præcicionssåning af sukkerroefrø.

Eksperimentel maskine til præcicionssåning af sukkerroefrø. Nedtrykning af frøet i ubearbejdet jord giver bedre kapilær kontakt til fugtigheden i de dybere jordlag og dermed bedre fremspiringsprocent end placering af frø i bearbejdet jord. Dette gælder især under tørre vejrforhold i perioden kort tid efter såning.