Forestillinger om fabeldyr var vidt udbredte overalt i verden før videnskabens empiriske forskning fra Oplysningstiden og frem afviste dem som fantasi. Fabeldyr optræder i Bibelen og hos Antikkens naturhistorikere som Aristoteles og Plinius. Fra det klassiske værk Physiologus (ca. 200 e. Kr.) vandrer disse forestillinger videre ind i Middelalderens vidt udbredte folkelige Bestiarier, som fortolker dyrene og naturen iøvrigt i den kristne etiks verdensbillede.
Fabeldyr var ofte sammensat af enkeltdele fra virkelige dyr som i grif og basilisk eller som en sammensmeltning af dyr og mennesker som i havfrue og kentaur. Forestillinger om fabeldyr skyldes måske især menneskers behov for at visualisere kræfter og konflikter i naturen og i os selv som et spejl for fascination og frygt.
Eksempler på billeder af fabeldyr i en række af bibliotekets ældre værker.
