Historie

I 1482, blot tre år efter stiftelsen af Københavns Universitet i 1479, blev kimen sået til det, der skulle blive Universitetsbiblioteket. I starten var der blot tale om en beskeden samling af bøger og skrifter.

I næsten to århundreder, fra 1652 til indvielsen af biblioteket i Fiolstræde, havde Universitetsbiblioteket sit hjem på loftet over Trinitatis Kirke, som støder op til Rundetårn i Købmagergade. Undervejs måtte samlingerne genetableres, da de gik til grunde i Københavns første store brand i 1728.

Som årene gik stod biblioteket over for en mere positiv og voksende udfordring: mangel på hyldeplads.

I midten af 1800-tallet erkendte ledelsen på Københavns Universitet det presserende behov for en løsning på bibliotekets pladsmæssige begrænsninger. For at imødekomme dette blev der i 1850'erne nedsat en kommission, der havde til opgave at finde en løsning på universitetsbibliotekets rumlige begrænsninger. I 1855 afholdt Danmark sin første arkitektkonkurrence nogensinde med det formål at løse problemet.

Konkurrencens sejrherre blev den talentfulde 38-årige arkitekt Johan Daniel Herholdt, og den nye biblioteksbygning skulle opføres på grunden langs Fiolstræde.

Arbejdet med biblioteket begyndte i 1856, og i 1861 blev bygningen officielt indviet. Den havde en oprindelig kapacitet til cirka 300.000 bind. Men selv med denne betydelige plads viste det sig hurtigt at være utilstrækkeligt.

I 1907 blev et udvidelsesprojekt afsluttet, hvilket resulterede i tilføjelsen af det, der blev kendt som Magasinbygningen. Trods disse anstrengelser voksede den oprindelige Fiolstræde-bygning efterhånden ud af sit formål som bibliotek.

I 1924 blev der nedsat et biblioteksudvalg, som afgav betænkning i 1926 (trykt 1927). Betænkningen fastlagde fagdelingen mellem de københavnske biblioteker, og herefter fungerede Det Kongelige Bibliotek som hovedbibliotek for Teologi, Humaniora og Samfundsvidenskaber, mens Universitetsbiblioteket var såkaldt orienteringsbibliotek for de samme fag og hovedbibliotek for Naturvidenskaberne og Medicin.

I 1930 blev Universitetsbiblioteket løsgjort fra universitetet og blev en selvstændig institution under Undervisningsministeriet; ved Kulturministeriets oprettelse i 1961 blev biblioteket overført hertil.

I 1938 opdeltes Universitetsbiblioteket i en Afdeling 1 for Teologi, Humaniora og Samfundsvidenskaber og en Afdeling 2 for Naturvidenskab og Medicin. UB1 forblev i Fiolstræde, medens UB2 (senere Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, DNLB) flyttede til et nyt biblioteksbyggeri på Nørre Allé.

I 1989 og 2006 blev hhv. UB1, dengang bosiddende hos Københavns Universitet på Amager og i Fiolstræde, og DNLB forenet . Københavns Universitetsbibliotek blev gendannet som en særskilt organisatorisk enhed under Det Kgl. Bibliotek. Sådan som man også kender Københavns Universitetsbibliotek i dag.

Den gamle biblioteksbygning i Fiolstræde (1857-61). Tegnet af arkitekten Johan Daniel Herholdt