Institutstruktur og styreformer
Af Søren Storgaard Jørgensen
tidl. lektor i kemi og Institutbestyrer ved Kemisk Institut, KVL, 1996 - 2002
Gennem sin mere end 150-årige levetid har KVL/KU LIFE haft skiftende styrelsesformer og opdeling i faglige enheder. I 1858, hvor Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole blev etableret, var direktøren ansat af Kongen og der var et undervisningsråd bestående af de faste lærere (professorer), en fra hver enhed. Rådet havde enkelte selvstændige beføjelser og havde ellers til opgave at indstille til direktør og ministerium. Denne styrelseskonstruktion var i princippet gældende i mere end hundrede år.
I 1858 startede man med 14 ganske småt bemandede faglige enheder, eforier indenfor veterinærvidenskab, landbrugsvidenskab og landmåling. Hurtigt kom havebrug og skovbrug til og i 1900-tallet også mejeribrug og levnedsmidler som fagområder og studieretninger, samtidig med at landmålingen måtte afgives til Ålborg Universitet. Alt dette medførte sammen med opsplitning i specialområder gradvis og væsentlig udvidelse af antallet af faglige enheder, i tidens løb under forskellige og varierende betegnelser.
En væsentlig ændring af styrelsesprincipperne kom med Universitetsloven af 1973, ifølge hvilken rektorat og alle medlemmer af råd og nævn fra top til bund skulle vælges af og blandt videnskabelige og tekniske medarbejdere og studerende efter specificerede regler for hver gruppes repræsentation. Baggrunden for denne ændring var modstanden mod professorvældet og følgerne af det generelle studenteroprør.
Styrelsesændringerne medførte i de første år ingen principielle beslutninger om antal og indhold af de faglige enheder. Først da antallet af sig selv var vokset til over 50 lykkedes det at få tilslutning til sammenlægning af flere enheder over hele linien, så man kom ned på 14 institutter, som nu blev den enerådende betegnelse. Dette antal holdt sig perioden ud.
Den demokratiske periode holdt sig med gradvise indskrænkninger, især hen mod slutningen, indtil universitetsloven af 2003 afskaffede den demokratiske styreform og indførte en hierarkisk styreform fra top til bund. En bestyrelse som øverste myndighed og med eksternt flertal var allerede indført få år tidligere.
I 2007 ophørte Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole at eksistere som selvstændig institution og er fra da af Det biovidenskabelige fakultet for fødevarer, veterinærmedicin og naturresourcer (KU Life) under Københavns Universitet. Siden da er der sket mindre ændringer i institutstrukturen, så der nu kun er 11 institutter. Altså færre end da man startede for 151 år siden, men unægtelig meget større enheder med større gennemslagskraft og klare faglige profiler ikke mindst set udefra.
Et afsluttende overblik over 150 års udvikling i institutionens opdeling i faglige enheder viser, at strukturen i 2008 som i 1858 er udadrettet. Man ønskede for 150 år siden som nu at vise omverdenen under enkle overskrifter, hvilke fagområder institutionen regner for sine. I 1858 var det veterinærvidenskab, jordbrugsproduktion, grundlæggende naturvidenskab og landmåling. Det sidste forsvandt senere til Ålborg som anført. I 2008 og indtil videre er det fortsat veterinærvidenskab, jordbrugsproduktion, grundlæggende naturvidenskab, og nu med fødevarevidenskab og ernæring, miljø samt skov- og landskabsforvaltning oveni.
I den mellemliggende periode var det som om strukturudviklingen gik indad. Hver gang den videnskabelige og faglige udvikling retfærdiggjorde en ny lærestol, stor eller lille, inden for de overordnede rammer, så var det lige som en selvfølge, at den skulle have sin egen enhed. Først i midten af 1980erne, da antallet af enheder på den måde var vokset til op imod 60, accepterede man, at det dels var upraktisk, gav større interne samarbejdsmuligheder og at man nok præsenterede sig bedre udadtil, hvis man reducerede antallet til noget mere overskueligt.
Læs mere om de forskellige perioder:
Oversigt over institutsammenlægning
Kilder
1. H.C.B. Bendz: Landbohøjskolens oprettelse. En dagbog 1856-1858. Udgivet med en række tillæg af Ivan Katic 1993
2. Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1858 - 1908. Festskrift 1908, 593 sider
3. Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1858 - 1958. Festskrift 1958, 360 sider
4.. Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles årsberetninger
5. Universitetsloven af 2003 med (mindre) ændringer 2007
6.. www.science.ku.dk, 2008